Mærsk / Konkurrenter lancerer intra-asiatisk rute (opd.)

Udgivet den 06-12-2012  |  kl. 08:46  |  

Den singaporeanske Maersk Line-konkurrent Neptunes Orient Lines, som ejer APL Liner, og sydkoreanske Hanjin Shipping har rettet fokus mod den intraasiatiske søtransport med lanceringen af en ny rute mellem Thailand og Japan som også skal anlægge havne i Kina og Taiwan, som Aktiefokus beskrev onsdag morgen.

Lloyds List skrev onsdag eftermiddag, at APL Liner og Hanjin vil hver bidrage med tre containerskibe, der hver har en nominel kapacitet på 1700 tyvefodscontainere (teu). Den nye rute bliver åbnet, da der fortsat er en sund efterspørgsel efter containerfragt imellem de asiatiske lande, lyder det fra selskaberne.

A.P. Møller - Mærsk ejer det mindre rederi MCC, som kun er aktiv i den intra-asiatiske handel.

Udgivet af: Aktiefokus