Mærsk opjusterer forventningerne til 2024 efter fortsat uro i Det Røde Hav

Udgivet den 01-08-2024  |  kl. 14:01  |  
Maersk

A.P. Møller-Mærsk har opjusteret forventningerne til 2024, da fragtmarkedet stadig er påvirket af uroen omkring Det Røde Hav.

Det har fået Mærsk til at skrue gevaldigt op for indtjeningsforventningerne i 2024, der nu lyder på et underliggende driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 9-11 mia. dollar og en indtjening, EBIT, på 3-5 mia. dollar.

Tidligere var der ventet henholdsvis 7-9 og 1-3 mia. dollar.

- Som følge af fortsatte forstyrrelser i forsyningskæderne forårsaget af situationen i Det Røde Hav, som nu forventes at fortsætte mindst indtil årets udgang, samt en robust efterspørgsel i containermarkedet, opjusterer A.P. Møller-Mærsk forventningerne til 2024, forklarer Mærsk i en meddelelse.

I forbindelse med opjusteringen er forventningerne til de frie pengestrømme løftet til mindst 2 mia. dollar fra tidligere mindst 1 mia. dollar.

Forventningerne til væksten i det globale containermarked i 2024 er oveni løftet til 4-6 pct., hvor der tidligere var ventet en vækst i den øvre ende af spændet 2,5-4,5 pct.

Mærsk har samtidig fremlagt foreløbige tal for sit andet kvartal, hvor omsætningen landede på 12,8 mia. dollar. Det underliggende EBITDA-overskud lå på 2,1 mia. dollar, mens EBIT landede på 756 mio. dollar.

De foreløbige tal er i den svage ende, når der sammenlignes med konsensus hos analytikerne ifølge Bloomberg News.

Her var ventet en omsætning på 13,03 mia. dollar, mens forventningerne til driften var et EBITDA på 2,26 mia. dollar og et EBIT-resultat på 868,3 mio. dollar.

Til gengæld er opjusteringen over analytikernes forventninger. Her var konsensus ifølge Bloomberg News et EBITDA-overskud på 8,67 mia. dollar og et EBIT-resultat på 2,99 mia. dollar. Det skal sammenlignes med midtpunkterne for Mærsks forventninger på henholdsvis 10 mia. dollar og 4 mia. dollar.

Opjusteringen blev indledningsvist mødt med kursstigninger på over 3 pct., men siden har euforien fortaget sig.

Mærsks B-aktie falder efter at have zigzagget fra plus til minus ad flere omgange med 1,1 pct. til 11.300 kr. Før opjusteringen blev aktien handlet uændret fra lukkeniveauet onsdag.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel