Mærsk: Rateindeks starter det nye år med fremgang

Udgivet den 04-01-2019  |  kl. 08:53  |  

Containerraterne tager hul på det nye år med en stigning på 3,3 pct. for den forgange uge. Det viser den seneste opgørelse af Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

Dermed fortsætter udviklingen fra den sidste uge i 2018, hvor raterne også steg efter flere uger med fald.

I ugen fra 28. december til og med 4. januar steg indekset til 940,86 fra 910,81, viser data fra Shanghai Shipping Exchange, der opgør indekset.

SCFI sammensættes på baggrund af straksprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Shares❯