Mærsk-rival ser omsætning og drift dykke trods uroligheder

Udgivet den 17-05-2024  |  kl. 18:10  |  
Arkiv: Foto

Det store franske containerrederi CMA CGM har set både omsætning og drift dykke i første kvartal.

Konflikten i Det Røde Hav, der har fået skibe til at sejle uden om Afrika og dermed fjerne kapacitet fra flåden, har dog været med til at afbøde størrelsen på faldet.

Det fremgår af rederiets regnskab for første kvartal 2024.

Her endte omsætningen for den samlede gruppe på 11,8 mia. dollar, som var et fald fra 12,7 mia. dollar året forinden.

Driftsresultatet, EBITDA, faldt til 2,3 mia. dollar fra 3,4 mia. dollar.

- I løbet af første kvartal 2024 leverede CMA CGM Group en robust præstation. Som forventet viste starten af 2024 sig at være mere dynamisk for verdens varehandel og efterspørgslen efter fragt, hvilket hænger sammen med vedvarende geopolitiske spændinger, især i regionen ved Det Røde Hav, skriver CMA CGM i en meddelelse.

- Disse spændinger hæmmede alvorligt den den økonomiske handel i første kvartal, hvilket forårsagede et fald i den effektive ledige kapacitet i shippingsektoren og et opsving i fragtraterne sammenlignet med sidste kvartal af 2023, lyder det videre.

FRAGTER FÆRRE CONTAINERE

Ser man isoleret på shippingforretningen faldt omsætningen til 7,9 mia. dollar i første kvartal 2024 fra 8,9 mia. dollar i det tilsvarende kvartal året før.

Det er baseret på et højere antal fragtede containere. Rederiet har i første kvartal håndteret 5,6 mia. containere (TEU) mod 5,0 mia. containere i samme periode året før.

Driftsresultatet for shippingforretningen. EBITDA, endte på 2,0 mia. dollar fra 3,0 mia. dollar året før.

- Stigningen skyldes stærkere end ventet aktivitet i verdenshandlen og efterspørgsel efter fragt, som er drevet af et opsving i forbruget og genopbygning af lagre efter lavpunkterne i 2023, skriver CMA CGM.

Ligesom konkurrenterne i sektoren varsler CMA CGM dog, at raterne kan falde senere på året, efterhånden som en række nybyggede skibe bliver leveret til den globale flåde.

- Koncernen holder nøje øje med skibsfartssektorens fundamentale forhold, især effekten af fortsatte nye skibsleverancer, som rykker ved balancen mellem udbud og efterspørgsel, hvilket har indflydelse på fragtraterne. Koncernen er også fortsat fokuseret på omkostningskontrol og driftsdisciplin, lyder det i regnskabet.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport
11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference