Mærsk spås stigning på 4 pct. af DNB efter nye tal

Udgivet den 22-10-2024  |  kl. 08:33  |  
Maersk

Aktien hos A.P. Møller-Mærsk bør få luft under vingerne, når der åbnes for handel tirsdag.

Det mener DNB, der forudser en positiv reaktion fra investorerne, efter at rederiet sent mandag leverede foreløbige tal for det seneste kvartal samt en opjustering.

Nærmere bestemt ser den norske storbank en potentiel kursstigning på 4 pct. alene på baggrund af resultaterne i tredje kvartal.

- Det er på baggrund af toplinjen og formentlig på baggrund af bedre end ventede rater og/eller voluminer for søfragten, da selskabet samtidig reviderede sine forventninger til den globale containerfragt til cirka 6 pct. fra tidligere 4-6 pct., skriver DNB i et analysenotat.

Den større efterspørgsel har været med til at holde hånden under et ventet ratefald, hvor der i stedet lader til at være sat prop i for nu. Det har givet anledning til bedre resultater i tredje kvartal, end markedet havde ventet.

Omsætningen løb i kvartalet op i 15,8 mia. dollar, viser foreløbige ureviderede tal. Her havde analytikerne ventet 14,75 mia. dollar, viser estimater indsamlet af Bloomberg.

Det underliggende driftsresultat, EBITDA, skal samtidig lande på 4,8 mia. dollar, hvor analytikerne havde spået 3,63 mia. dollar. Hertil et EBIT på 3,3 mia. dollar, som rapporteret også er 3,3 mia. dollar, viser de foreløbige tal.

De endelige tal for kvartalet ventes offentliggjort i regnskabet 31. oktober.

- Det repræsenterer, at selskabet har slået Bloombergs konsensus og DNB's estimater med omkring 1 mia. dollar, skriver storbanken.

SKYERNE LURER FORUDE

De gode nyheder ventes dog ikke at vare ved, forudser banken. Allerede i fjerde kvartal kan udfordringerne på containermarkedet igen få betydning, og derfor vil banken ikke skrue på sine langsigtede estimater for næste år.

For 2024 har Mærsk ikke desto mindre løftet forventninger og ser nu et underliggende driftsresultat, EBITDA, på 11-11,5 mia. dollar mod tidligere 9-11 mia. dollar.

Målt på midtpunktet svarer det til lige over 77 mia. kr. i 2024.

Det er væsentligt højere, end hvad analytikerne havde ventet, da estimatet ifølge Bloomberg lyder på 10,14 mia. dollar.

Årsagen skal findes i et stærkt tredje kvartal, stærk efterspørgsel efter containerfragt og fortsat uro omkring Det Røde Hav.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag
06:38 Asien: Bred fremgang efter opløftende tal fra den kinesiske fremstillingssektor
06:35 Valuta: Dollar ligger styrket efter nye toldtrusler fra Trump
06:34 Ørsted får sænket kursmålet hos amerikansk storbank
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tungt efter rebalancering - vending mandag morgen
06:32 USA/lukning: Handlerne fejrede Thanksgiving med rekorder til Dow Jones og S&P 500
06:30 Kalender med link - mandag den 2. december
17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar