Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker

Udgivet den 02-05-2024  |  kl. 11:43  |  
Aktie tabel

Det store tyske logistikselskab DB Schenker er stadig i kikkerten hos A.P. Møller-Mærsk, men topchef Vincent Clerc er sparsom med at løfte sløret for mere.

- Vi er stadigvæk i gang med at kiggede på det, lyder den kortfattede melding på et pressemøde torsdag.

Bloomberg News har på baggrund af anonyme kilder tidligere beskrevet, at både danske DSV og A.P. Møller-Mærsk er blandt de selskaber, der er blevet inviteret til at afgive ikke-bindende bud på logistikforretningen. Hertil kommer en række udenlandske selskaber, der er samlet i konsortier.

- Det er et meget interessant emne, men det er ikke noget, hvor jeg kan tilføje nyt, siger topchefen.

- Det er en stor handel, og på grund af vores strategi er det noget, som vi selvfølgelig forholder os til. Hvad det betyder mere end det, kan jeg ikke komme yderligere ind på, siger han.

A.P. Møller-Mærsk har tidligere kategorisk afvist at være med i kapløbet om selskabet, og at der skulle være interesse for at overtage den tyske gigant - men ved årsregnskabet fik piben en anden lyd.

- Vi har fået mere mod på at købe noget større efter det, som vi har lært hen ad vejen. Det er ikke en ændring mod DB Schenker, men nærmere at vi er blevet mere fortrøstningsfulde i forhold til noget, som har den størrelse, og så kan vi godt gå ud og kigge på det, siger han videre.

Han henviser til den række af opkøb, som Mærsk har foretaget, siden strategien om at blive en transportkoncern med mere aktivitet på land blev lanceret tilbage i 2016.

- Vi har løbende bygget forretningen op på organisk og uorganisk, siger Vincent Clerc.

- Det, som har ændret sig for os, er, at vi kan se, hvor gode vi er til integrationer af noget, der er stort. Jo større vores opkøb har været, jo bedre har vi været til at integrere det. Det kræver nogenlunde samme arbejde. Det koster ikke det samme at købe selskabet, men integrationsarbejdet er nogenlunde det samme, tilføjer topchefen.

DB Schenker er vurderet til 15 mia. euro - svarende til 112 mia. kr., og dermed har handlen potentiale til at kunne blive en af de største i Danmarkshistorien, hvis det falder på danske hænder.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental
12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse