Mærsk/Nykredit: Risiko for handelskrig koster på anbefalingen

Udgivet den 13-03-2018  |  kl. 08:37  |  

Den amerikanske præsidents, Donald Trumps, beslutning om at indføre importtold på aluminium og stål får Nykredit til at skære anbefalingen af aktien i A.P. Møller-Mærsk.

Børshuset har skubbet Mærsk-aktien ned på "hold" fra "køb" og skåret kursmålet til 10.000 kr. fra 14.000 kr., viser et notat dateret fredag den 9. marts.

- Årsagen til det ændrede syn på aktiekursudviklingen er udsigten til, at risikoen for en mere omfattende handelskrig på måske global basis er rykket tættere på, skriver chefanalytiker Ricky Steen Rasmussen i notatet.

Isoleret set betyder de nye toldsatser ikke meget for containermarkedet, da transporten typisk foregår på anden vis. Men blandt andre EU og andre lande har efterfølgende truet med at lægge told på mange andre varegrupper, som vil kunne ramme sektoren, mener Nykredit.

- Skulle der komme en blot mindre handelskrig, kan det skubbe til den skrøbelige balance, der er på containermarkedet, der fortsat er præget af overkapacitet, skriver Ricky Steen Rasmussen.

Han anser ellers værdiansættelsen af Mærsk-aktierne som attraktiv, men vurderer at dette vil glide i baggrunden, som følge af fokus på en mulig global handelskrig.

B-aktien i A.P. Møller-Mærsk steg mandag med 0,2 pct. til 9374 kr. efter et samlet fald på næsten 7 pct. i de foregående to uger.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA