Møns Bank fastholder forventninger
Møns Bank er i dag kommet med periodemeddelelse, hvor de fastholder forventningerne til året.
- Til trods for ekstraomkostningerne til den statslige garantiordning forventer vi fortsat et resultat før nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv., kursregulering og skat (basisdriften) indenfor rammerne af 26 30 mio. kr., skriver banken.
- Bankens basisdrift (resultat før nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv., kursreguleringer og skat) udvikler sig fortsat fornuftigt, idet vi har realiseret en stigning på 6,7 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Værdipapirmarkedet har til gengæld været ekstremt turbulent i særdeleshed i 3. kvartal, hvilket har påvirket bankens nettoresultat. Resultatet før skat udgør 7,7 mio. kr. mod sidste år 18,8 mio. kr., skriver banken.
Uroen på de finansielle markeder sætter i den grad sit præg på kursreguleringerne for indeværende år. Banken har således haft et samlet kurstab 14,3 mio. kr. mod sidste års kursgevinst på 2,0 mio. kr.