Maersk Drilling Q1: Omsætningen falder en spids mindre end ventet

Udgivet den 16-05-2019  |  kl. 08:04  |  
Aktie tabel

Maersk Drilling, der på børsen er kendt som The Drilling Company of 1972, kom ud af første kvartal med en omsætning på 308 mio. dollar.

Det var en tilbagegang fra en omsætning på 336 mio. dollar i fjerde kvartal 2018, men samtidig var det en spids bedre end ventet blandt analytikerne, der ifølge estimater fra Bloomberg News havde ventet en omsætning på 306,7 mio. dollar.

Forklaringen på den faldende omsætning er primært faldende dagsrater.

For selskabets 15 jack up-rigge var omsætningen 204 mio. dollar, mens omsætningen nåede 104 mio. dollar for Maersk Drillings fire flydende rigge og fire boreskibe.

Det skal sammenlignes med henholdsvis 205 mio. dollar og 131 mio. dollar i de to segmenter i fjerde kvartal sidste år.

FALDENDE RATER BAG OMSÆTNINGSDYK

Den gennemsnitlige dagsrate på tværs af hele Maersk Drilling-flåden var 208.000 dollar mod 225.000 dollar i fjerde kvartal 2018.

For jack up-riggene var den gennemsnitlige dagsrate 193.000 dollar, mens tallet var 247.000 dollar for de flydende rigge og boreskibene. Det skal sammenlignes med henholdsvis 199.000 dollar og 284.000 dollar i fjerde kvartal sidste år.

For hele koncernen var den finansielle oppetid 99,9 pct. i første kvartal mod 98,6 pct. i sidste kvartal sidste år. For jack up-riggene var tallet 99,9 pct., mens tallet var 100 pct. for de flydende rigge og boreskibene.

I fjerde kvartal sidste år lød de to indikatorer på henholdsvis 99,1 pct. og 97,5 pct.

Udnyttelsesgraden i Maersk Drilling-flåden var 73 pct. mod 67 pct. i fjerde kvartal sidste år, hvilket indikerer, at der har været mere arbejde til selskabets tilgængelige rigge i de tre første måneder af i år, end tilfældet var i det forudgående kvartal.

Maersk Drilling har dog flere rigge midlertidigt ude af drift i løbet af 2019 på grund af værftsbesøg med henblik på vedligeholdelse, end tilfældet var sidste år, og det sænker en del af tilgængeligheden.

Det er samtidig også forklaringen på, at Maersk Drilling samlet for 2019 venter et fald i driftsresultatet (EBITDA) før særlige poster til omkring 400 mio. dollar fra 611 mio. dollar i 2018.

Den forventning fastholdes i torsdag morgens handelsopdatering.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,42%
 
13:27:01

 
6,52%
 
13:27:01

 
2,29%
 
13:27:01

 
2,24%
 
13:27:01

 
0,35%
 
13:27:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder