Maersk Sealand åbner for opkøb

Udgivet den 01-09-2004  |  kl. 08:00  |  

A.P. Møllers største forretningsområde vil gerne være endnu større, skriver Børsen onsdag. Containerforretningen anført af Maersk Sealand er klar til opkøb, hvis de rette muligheder byder sig.

Det forklarede koncernchef Jess Søderberg i går, da pressen blev præsenteret for den seneste nybygning, Albert Mærsk, som i denne uge ligger til kaj ved Langelinie i København.

- Hvis der er de rette muligheder (for at deltage i konsolidering, red.) er vi interesseret. Men vi har ingen planer om det nu, sagde han og tilføjede: - Markedsandele er vigtige. Vi vil gerne øge vores markedsandel og vokse.

Udgivet af: NPinvestordk