Man(d) bør overlade pengene til konen

Udgivet den 13-12-2007  |  kl. 11:39  |  

Kvinder er bedre end mænd. Både når det gælder aktiespil, og når det gælder investeringer i rigtige aktier. Det må være konklusionen oven på en ny analyse fra Nykredit, der analyserer kvinder og mænds investeringsadfærd.

Og resultatet af NetPosten.dk’s aktiespil tyder på det samme.

NetPosten.dk’s aktiespil lukkede onsdag, og selvom vinderen endnu ikke er blevet officielt annonceret her på siden, kan det afsløres, at det er en kvinde, der løb af med sejren. Analyser undervejs i spillet viste således, at kvindelige investorer i gennemsnit havde et afkast, der var én procent bedre end deres mandlige konkurrenter.

Tilbage i den rigtige aktie-verden, har Nykredit analyseret data fra værdipapircentralen i perioden april 2004 frem til nu. Og de tal viser, at kvinder også her har haft et højere afkast på aktier. Nemlig på 143 pct., mens mænd samlet set ’kun’ har haft et afkast på 141 pct.

Det skal dog siges, at mænd samlet set har haft et bedre afkast, når man medregner obligationer og investeringsforeninger.

- Forklaringen på kønsforskellene skal for det første findes i fordelingen af investeringer mellem de forskellige aktieindeks – C20, Midcap, SmallCap. Kvinder har typisk lidt flere af de 20 største og mest omsatte aktier i Danmark i deres indeks, mens mændene omvendt har lidt flere SmallCap aktier, skriver Nykredit.

Mænd er mere risikovillige. Og i et kraftigt stigende marked har denne strategi båret frugt. Men det forklarer jo ikke, hvorfor kvinder opnår et højere afkast på aktier.

- Vi mener, at forklaringen skal findes i valget af brancher, skriver Nykredit.

Kvinder har en markant præference for finans- og materiale-aktier, mens mænd har en klar overvægt af industri-aktier, forklarer banken.

Nykredits analyse kan desuden kombineres med andre analyser af kønsforskelle.

Lektor Henrik Johannsen Duus fra Handelshøjskolen i København fortæller, at kvinder søger mere information, før de handler, og det gør, at de ofte handler mindre end mænd. Det er som regel gavnligt. Specielt i et faldende marked.

- Det bedste råd i et faldende marked er at holde sig helt ude. Skal man investere i et faldende marked, er det vigtigt at have meget information om de pågældende aktier, siger han.

Henrik Johannsen Duus påpeger, at en af grundene til at holde sig udenfor markedet i en nedadgående periode er, at en analyse af en given virksomhed sjældent fører til noget i et marked, hvor det meste falder uanset hvad. Chancen for at finde en opadgående aktie, der giver afkast, kan således være svær.

Af Mike Young, mike@netposten.dk, Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk og Lars Krøldrup, lk@netposten.dk

Læs også: 'Hver fjerde aktiespiller er kvinde,' http://www.netposten.dk/?pageid=5&ArticleID=1008022

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden
10:15 NNIT har vasket tavlen ren i 2025: Danske Bank er positiv men sænker kursmål
10:01 Sydbank får løftet kursmålet hos Danske Bank: Ser mulighed for købstilbud
09:55 Nilfisk-topchef håber på trendskifte på vanskeligt amerikansk marked
09:42 Cbrain vil stille skarpt på udlandet: Ændrede vækstambitioner straffes på børsen
09:28 FLSmidths finansdirektør ser fordele ved Trump - både for Mining og Cement