Mandagens aviser med Danske Bank, Novozymes og Nordea

Udgivet den 23-12-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

DANSKE BANKS BØRSMÆGLERE ER LANDETS BEDSTE

I den årlige måling af de professionelle investorers foretrukne børsmæglere på danske aktier vinder Danske Bank en overbevisende sejr. (Forside, side 8)

FORMUEPLEJE AFBLÆSER PLAN OM MILLIARDSTOR NOTERING I 2020

Endnu en børsnotering bliver ikke til noget lige foreløbig. Kapitalforvalteren Formuepleje dropper planerne om en notering i 2020. (Side 10)

CHEF FOR PRESTIGEAFDELING I NORDEA STOPPER

Nordeas chef for corporate and investment banking i wholesale banking, Michael Zeier, stopper efter kun godt to år på posten. (Side 10)

TOPCHEFERS SORTSYN FORDUFTET PÅ FÅ MÅNEDER

Greens konjunkturindikator stiger for første gang i to år. Dansk økonomi har ramt bunden, siger virksomhedslederne, der igen tror på højere vækst. (Side 16)

BERLINGSKE BUSINESS

MANGLENDE LIGESTILLING ER SKIDT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN

Det står alt for sløjt til med ligestillingen i Danmark, lyder det nu fra Nationalbankens direktør, Lars Rohde, der mener, at der er behov for at tage radikale midler som tvungen barsel til mænd i brug - og at vi måske snart skal indføre kvindekvoter. (Forside, side 4-5)

GRATISTJENESTER PÅ NETTET GIVER PROBLEMER FOR DANMARKS STATISTIK

Gratistjenester på nettet er et af de nye hovedbrud for Danmarks Statistik, når landets store talfabrik skal opgøre værdien af vores allesammen produktion, bruttonationalproduktet. En skæv opgørelse kan nemlig udløse fejlkonklusioner i den økonomiske politik. (Side 10-11)

DANSKE REDERIERS EKSPORT BRAGER FREM OG SÆTTER SIG PÅ EUROPAS FØRSTEPLADS

Aldrig før har danske rederier fragtet så mange varer rundt på verdenshavene. Danmark sætter sig tungt på pladsen som Europas største søfartsnation. (Side 13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NOVOZYMES VIL IGEN PÅ VÆKSTSPORET

Gennem sin historie har Novozymes satset på, at hvis man skabte interessante produkter, skulle kunderne nok komme. Men efter fire år uden vækst har man skiftet tilgang: Nu er en dygtig sælger hyret til at stå i spidsen for selskabet. (Forside, side 10-11)

MILLIARDERNE STRØMMER IND I INVESTERINGER, DER VIL GØRE EN FORSKEL

Det globale marked for investeringer, der vil forandre verden til det bedre, er vokset eksplosivt de seneste år. Men markedet er stadig umodent, risikabelt og svært at måle. (Side 8-9)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr
06:49 Pandora får løftet kursmålet hos JPMorgan efter regnskab
06:46 Råvarer: Oliepris dykker let på udsigt til Trump i Det Hvide Hus