Mandagens aviser med Novo Nordisk, GN og Netcompany
BØRSEN
STARK PÅ HEFTIGT OPKØBSTOGT NÆRMER SIG SALG FOR 50 MIA. KR.
Massive opkøb har på fem år løftet trælastkoncernens omsætning med 22 mia. kr. Administrerende direktør i Stark Group, Søren P. Olesen, vil med endnu flere opkøb bringe selskabet på omsætningsniveau med energikæmpen Ørsted. (Forside, side 6-7)
DANSKE BRYGGERIER LEVERER COMEBACK MED STORT ØLSALG
Danske bryggerier har slået hårdt tilbage denne sommer, hvor ølsalget topper niveauet fra 2019. (Side 2)
GN AUDIO RAMMES HÅRDT AF GLOBAL MIKROCHIPMANGEL
GN Audio kunne ifølge topchef have haft tocifrede vækstrater i tredje kvartal, men manglen på mikrochips spændte ben. (Side 4)
NOVO NORDISK OPJUSTERER EFTER SUCCES FOR STORSÆLLERT
Novo Nordisk opjusterede fredag forventningerne til årsregnskabet for anden gang i 2021 efter en stor efterspørgsel efter glp-1-medicin. (Side 8)
SCHWEIZISK BANK: DROP PASSIV FORVALTNING AF GRØNNE AKTIER
Bæredygtige aktier egner sig ifølge banken Vontobel bedre til at blive forvaltet aktivt. (Side 16)
DANICA TAGER KUNDER FRA FLERE SELSKABER
Danica løfter endnu en gang indbetalingerne. Vi er i markedet med den styrke, der svarer til vores størrelse, siger topchef. (Side 18)
BERLINGSKE BUSINESS
FACEBOOKS SATSNING ER EN NY VIRKELIGHED FOR INVESTORERNE
Facebooks navneskift til Meta er startskuddet til en ny tid for aktionærerne. Det nye projekt Metaverse-univers tager årevis at udvikle, men for aktionærerne har Facebook-aktien ændret karakter. (Forside, side 12)
TELESELSKABER VIL KRÆVE ERSTATNING, HVIS NY LOGNING OGSÅ ER ULOVLIG
Justitsministeriet forventer selv, at ændringerne af den omfattende overvågning af danskernes tele- og internetdata kan blive underkendt af EU-Domstolen. Sker det, vil teleselskaberne kræve erstatning, for alene ændringerne, som ministeriet forventer klar fra nytår, står dem i en trecifret millionregning. (Side 10)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
FÅ MEDLEMMER I TOPBESTYRELSER FREMHÆVES FOR GRØNNE KOMPETENCER
Kun få af medlemmerne i landets største bestyrelser bliver noteret for kompetencer inden for bæredygtighed. Der mangler indsigt, lyder det fra eksperter, mens virksomhederne mener, at de har rigeligt med kompetencer. (Forside, side 6-7)
SVØMMEBRILLEFIRMA HAR FÅET EN MILLIONINVESTERING
Tre danske stiftere har stor succes med at sælge helt særlige svømmebriller fra et hovedsæde i USA. (Side 4)
NYE KRAV TIL SOCIALE INVESTERINGER KAN KLEMME INVESTORER
Banker, investeringsforeninger og pensionsselskaber har omstillet deres investeringsverden til grønne investeringer. Nu vil EU gå et skridt videre og indføre krav til socialt bæredygtige investeringer. (Side 12-13)
NETCOMPANY STÅR FORAN EN AFGØRENDE EKSAMEN EFTER OPKØB
Netcompany har annonceret sit hidtil største opkøb, og ledelsen skal nu bevise, at den formår at forbedre driften af Intrasoft. Ellers er købet ikke værdiskabende. Endnu har aktiemarkedet fået skrabede oplysninger om transaktionen, og der kan forventes en kursreaktion, når der om kort tid kommer flere detaljer på bordet. (Side 14-16)
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›