Mandagens aviser med Tryg, Pandora og FLSmidth

Udgivet den 22-01-2018  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

DR KLAR TIL AT KOMME PÅ FINANSLOVEN

Generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn, er åben for at skrotte licenssystemet og skattefinansiere DR. Men hun kræver, at aftalerne gælder mindst fire år, og at der sikres total uafhængighed af politikerne. (Forside, side 11-12)

TRYG KONKURRERER MED SIG SELV MED SATS PÅ NYT SELSKAB

Tryg satser på et mobilt forsikringsselskab, Undo, der skal sælge forsikringer via en app til priser, der er 25-35 pct. lavere end Trygs egne. Selskabet vil kannibalisere sig selv, inden andre gør det, lyder forklaringen. Målet er at få 50.000 kunder på tre år. (Side 6-7)

LARS REBIEN SØRENSEN ER NY FORMAND I AXCELS RÅDGIVENDE BESTYRELSE

Den tidligere topchef i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, afløser Niels B. Christiansen, der skruer ned for eksterne job, da jobbet som topchef i Lego kræver hans tid. (Side 9)

DANSK SELSKAB KØBER FEJLSKUD FRA NOVARTIS OG SPÅR MILLIARDSALG

Medicinalselskabet Oncology Venture fra Hørsholm, men børsnoteret i Sverige, har overtaget et fejlet kræftmiddel fra Novartis. Koncernen ser stort milliardpotentiale i midlet. (Side 11)

BERLINGSKE BUSINESS

PENSIONSKÆMPE SLIPPER ROBOTTER LØS I DIGITAL PLAN

Pensionsselskabet PFA investerer millioner af kroner i en digital udvikling, der skal sikre lavere omkostninger og sende nye produkter på hylderne til kunderne. (Forside, side 6-7)

FØTEX-PRISDYK VIL GIVE DØDSSTØD TIL DISCOUNTBUTIKKER

Efter i en årrække at have mistet markedsandele i en benhård discountkrig har Føtex givet mere end 2000 varer et prisdyk. Føtex-direktøren vil vinde tabt terræn tilbage, og samtidig udvande skellet mellem discount og supermarkeder. (Side 8-9)

EVENTYRET I PANDORA TOPPER

Vækst, høj indtjening og et lavt beløb i investeret kapital har været kodeord for Pandora. Produktmæssigt skyldes succesen konceptet med charmsarmbånd, der er blevet bredt ud til land efter land. Pandoras nye strategiplan skal sikre yderligere vækst efter en lettere nedgang. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

DATAKRAV VIL RAMME ALLE DANSKE SELSKABER

Om få måneder træder en persondataforordning fra EU i kraft. Det er den mest omfattende ændring på området i nyere tid, og den får vidtrækkende konsekvenser for erhvervslivet. Danske virksomheder skal til at vågne op, advarer eksperter. (Forside, side 4-5)

FLSMIDTHS FORRETNINGSMODEL HAR INDBYGGET STABILISERENDE FAKTOR

FLSmidth-aktien har fået kærligheden at føle i det sidste par måneder af 2017 efter en ganske stærk kursudvikling. Det danske industriklenodie vil ofte være påvirket af aktiemarkedets stemning over for virksomhedens forretningsmodel. Men netop de jævnlige tilbagefald kan give oplagte opkøbsmuligheder. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde