Mandagens danske avisuddrag med PFA, Mærsk og Lego

Udgivet den 03-02-2020  |  kl. 07:58  |  

BØRSEN

LEGO VIL SMIDE MILLIARDER I BÆREDYGTIGE KLODSER

Inden 2030 skal alle Lego's klodser være produceret af bæredygtigt plastik fremfor fossilt plastik. Sådan lyder det fra selskabets topchef, der i løbet af de sidste fem år har set Lego nå knap 2 pct. af målet. (forside, side 6-7)

BESTYRELSESKÆMPE: GRØNNE MÅL SKAL SPILLE IND I BONUS

300 ledere i Københavns Lufthavn skal fremover måles mere på klima- og miljøindsats, mens økonomisk præstation vil få mindre vægt. (side 8)

FIBERKÆMPE HYRER TIDLIGERE ØRSTED-CHEF I OFFENSIV

Louise Hahn, der har ledelsesbaggrund i Ørsted, er blevet udpeget som landechef hos it- og netleverandøren GlobalConnect. Hun bliver således en del af det ledelseshold, der skal lede offensiven på det nordiske marked. (side 10)

ANALYTIKERE: PANDORAS EUROPÆISKE SALG GÅR EN LYSERE FREMTID I MØDE

Forud for Pandoras offentliggørelse af sin årsrapport tirsdag, peger flere analytikere på lysere tider for smykkeproducenten i de europæiske kernemarkeder, der ellers har kæmpet med modvind i 2019. (side 14)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

PFA LANCERER GRØNNE PENSIONSOPSPARINGER

PFA, landets største pensionsselskab, har gjort det muligt at spare op til sin pension uden negativ indvirkning på miljøet. Eksperter roser initiativet, men forudser lavere afkast på lang sigt. (forside, side 8)

LANDMÆND AFDRAGER MILLIARDER PÅ GÆLD EFTER SUCCESÅR

De danske svineproducenter havde rekordstore overskud i 2019, og en meget stor del af pengene bliver brugt på at afdrage gæld. I løbet af 2019 og 2020 kan sektoren potentielt reducere bankgælden 60 pct. (side 6)

BERLINGSKE BUSINESS

MÆRSK BETALTE CENTRAL SKIKKELSE I BRASILIANSK BESTIKKELSESSAG

Mærsk har angiveligt betalt flere millioner kr. til en mystisk agent, som er under mistanke for at have brugt bestikkelse til at sikre Mærsks tankdivision store kontrakter i Brasilien. Det viser fortrolige dokumenter, som brasiliansk politi har fået adgang til efter en ransagning af to Mærsk-kontorer.

DE 30-39-ÅRIGE KAN IKKE FØLGE MED JOBVÆKSTEN

Det er de 30-39-årige, som er den aldersgruppe, der har fået mindst ud af beskæftigelsesvæksten i de seneste seks år. Det er stærkt bekymrende, for de er en del af arbejdsmarkedets kernetropper. (side 8)

IKEA BULDRER FREM I DANMARK

Den svenske møbelkæde Ikea har leveret det bedste salg i Danmark nogensinde i det forskudte regnskabsår 2018/2019. Indtjeningen er løftet fra 217 mio. kr. til 316 mio. kr., mens salget er gået frem med otte pct. til 4,7 mia. kr. (side 10)

/ritzau/FINANS

Caroline Conceicão Borges Schouboe

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic
13:04 Europa/aktier: ALK i europæisk aktietop på dag præget af optimisme
12:27 Obligationer/middag: Små rentebevægelser på stille dag
11:48 Novo Nordisk er sat på JPMorgans katalysatorliste forud for Cagrisema-data
11:44 Aktier/middag: Investorernes risikolyst er tilbage - Mærsk tynges af handelsbekymringer
09:57 ALK-aktien i vejret efter milliardaftale om næsespray
09:56 ALK-aktien i vejret milliardaftale om næsespray
09:32 Huscompagniet spås lovende 2025 af Danske Bank: Stigende omkostninger bag sænket kursmål
09:27 Aktier/åbning: Positiv ugestart med nyt om Vestas og ALK-Abelló
09:14 Aquaporin indgår milepælsaftale i Centralasien
09:13 Spotlight leverer overskud på driften i tredje kvartal
09:09 Sydbank med ny renteprognose: Trump kan betyde flere rentenedsættelser i Europa
09:00 Obligationer/åbning: Rentedyk i fortsættelse af fredagens fald
08:42 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter fald fredag