Mandagens danske avisuddrag med smitteopblusning, Kina og coronakrise
BØRSEN
SAS PRESSES AF CORONAOPBLUSNING
Stigende smitte og øgede coronatiltag presser SAS og Norwegian, der i forvejen kører på pumperne, og det kan derfor blive nødvendigt med ny stimuli. (Forside + side 6-7)
FLERE BANKER HAR FEJL MED INDDRIVELSEN AF GÆLD
Flere banker beretter om fejl i gældsindrivelsen, efter at det blev afsløret, at Danske Bank har haft rod i systemerne. Fejlene kritiseres af cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk. (Forside + side 8)
ANALYSE: KINA SKJULER STATSOPKØB I EU-VIRKSOMHEDER
Ny hollandsk analyse viser, at den kinesiske regering i mange tilfælde står bag opkøb af selskaber i EU-virksomheder - også i Danmark. (Forside + side 16-17)
MINDRE BANKER OPJUSTERER FORVENTNINGERNE PÅ STRIBE
Flere mindre danske banker har den seneste tid opjusteret deres forventninger til året, efter at det har vist sig, at påvirkningerne af corona ikke har været så slemme som ellers frygtet. (Forside + side 22-23)
B&O RELANCERER PLADESPILLER TIL 75.000 KR
Bang & Olufsen vil relancere ikonisk pladespiller, der første gang blev sat i handel for 48 år siden. (side 11)
LLOYD'S OF LONDON AUTORISERER MÆGLER I DANMARK EFTER 334 ÅR
Det britiske forsikringsmarked Lloyd's of London vil i 2020 autorisere sin første mægler i Danmark. (side 12)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
FORSIKRINGSKONKURSER EFTERLADER STOR REGNING TIL DANSKE FORSKRINGSTAGERE
Danske forsikringstagere skal betale regningen for to forsikringsselskaber, der er krakket efter mislykkede udlandsekspansioner. Garantifonden har i første omgang afsat 3,5 mia. kr. til opgaven (Forside, side 6-7).
STRATEGIEKSPERT: VI SKAL LÆRE AF SINGAPORES EVNE TIL AT TILTRÆKKE UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER
Brand- og strategiekspert Martin Roll mener, at Danmark i langt højere grad bør se på Singapore, når det handler om at tiltrække udenlandske virksomheder (side 8).
STORE FORSKELLE I INVESTERINGSFONDES GEVINSTER I 2020
2020 har budt på kæmpe forskelle mellem de dygtigste og dårligste investeringsfonde. De bedst præsterende fonde ligger op til 30 pct. foran de svageste. Så store udsving er ikke set siden dotcom-bølgen. (side 10).
BERLINGSKE BUSINESS
NYE RESTRIKTIONER KAN KOSTE 35.000 JOBS
Myndighedernes coronarestriktioner kan koste op mod 35.000 arbejdspladser, viser ny beregning fra Dansk Erhverv. Det er særligt restauranterne, der har trukket det korte strå. (Forside + side 4-5)
KINAS ØKONOMI OVEN PÅ EFTER CORONA
Den kinesiske økonomi har rejst sig, efter at den i begyndelsen af året blev ramt hårdt af coronakrisen. Den Internationale Valutafond, IMF, spår nu en BNP-vækst på 1,9 pct. (side 6)
ANTALLET AF NYE SELSKABER STIGER TRODS CORONAKRISE
Selv om coronakrisen har krævet hjælpepakker, afskedigelser og store økonomiske tab, er konkurserne udeblevet. Dertil er antallet af nye selskaber stigende. (side 8-9)
INTERNETGIGANT MED DANSKE RØDDER VIL VÆRE STØRST I NORDEUROPA
Internetgiganten One.com har på halvandet år opkøb fem konkurrenter. Selskabet, der har danske rødder, har et mål om at blive den største domæneudbyder i Nordeuropa. (side 10)
/ritzau/FINANS