Mandagens internationale avisuddrag med Carlsberg og Nissan

Udgivet den 22-12-2014  |  kl. 07:28  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

OPEC BESKYLDER IKKE-OPEC-LANDE FOR LAVE OLIEPRISER

Olieledere fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater fastslog søndag, at det er olieproducerende lande uden for Opec-gruppen, der er skyld i de faldende oliepriser. Lederne gjorde det ved samme lejlighed klart, at Opec venter at fastholde den nuværende olieproduktion fremover. (SAUDI ARABIA AND UEA BLAME OIL ROUT ON COUNTRIES OUTSIDE OPEC)

RUSSISKE INVESTORER STRØMMER TIL STORBRITANNIEN

Russiske investorer søger væk fra den skrantende økonomi i hjemlandet og mod et mere stabilt økonomisk miljø i Storbritannien. Antallet af russere, der i 2014 blev tildelt et investorvisa, steg hele 69 pct. sammenlignet med året før. (RICH RUSSIANS HEAD FOR UK IN RECORD NUMBERS)

RUSSISK TURMULT KAN LAMME CARLSBERGS KREDITVÆRDIGHED

Den økonomiske turmult i Rusland sætter Carlsbergs kreditværdig på spil. Det russiske marked udgør 30 pct. af Carlsberg samlede salg, og en analytiker estimerer, at decembers rubelkollaps vil skære en tredjedel af den danske bryggerigigants samlede årsresultat. (DRINKS COMPANIES SHAKEN BY ROUBLE TURMOIL)

RUSLAND BLOKERER PROTESTSIDE PÅ FACEBOOK

Rusland har blokeret en Facebook-side, der protesterer mod præsident Putin og støtter oppositionsleder Alexei Navalny. Trækket kommer, efter at rublen sidste uge oplevede et mindre kollaps og folkets tillid til præsidenten for alvor er blevet sat på prøve. (RUSSIA BLOCKS FACEBOOK PROTEST PAGE)

HØJESTE OLIVENOLIEPRISER I SEKS ÅR

Mens de globale oliepriser er historisk lave, er priserne på olivenolie nået det højeste niveau i seks år. Spanien og Italien, som står for knap 70 pct. af den globale produktion, har mindsket deres output betydeligt, og det har skudt prisen i vejret til 4282 dollar per ton premium-olivenolie. (RISING PRICE OF OLIVE OIL IS A PRESSING MATTER)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

MEDICIN MOD BRYSTKRÆFT DUMPER I TEST

Medicinalvirksomheden Roche kunne fredag rapportere, at Kadcyla, som er et stof mod brystkræft, dumpede i de sidste testfaser, da resultaterne fra testen ikke var overbevisende. Virksomhedens aktie faldt efterfølgende 6 pct., og det frygtes, at årets samlede resultat kommer til at lide under det skuffende testresultat. (ROCHE HIT FAILURE OF CANCER DRUG TRIAL)

NISSAN TRYKKER PÅ SPEEDEREN FOR AT UDNYTTE SVÆKKET YEN

Den japanske yen er svækket, og det får Nissans topchef Carlos Ghosn til at optrappe produktionen i Japan med ønsket om at øge den samlede eksport i 2015. Imidlertid har virksomheden standset salg af visse bilmærker i Rusland som følge af den volatile rubel. (NISSAN TO MAKE MORE CARS IN JAPAN, BOOST EXPORTS NEXT YEAR)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

OPEC FORSVARER SIN OLIESTRATEGI

Det sidste halve år er oliepriserne nær halverede, men Opec-ledere forsvarer fuldt ud sin strategi om at fortsætte den nuværende olieproduktion. Lederne langer til gengæld ud efter manglende samarbejdsvilje fra lande uden for Opec-gruppen, som angiveligt er skyld i det store prisfald. (SAUDI AND UAE OIL MINISTERS DEFEND OPEC RESPONSE TO FALLING PRICES)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

APPLE: BBC AFSLØRER SKANDALØSE ARBEJDSFORHOLD PÅ FABRIK I KINA

På Apple-fabrikker i Kina arbejder de ansatte i op til 16 timer om dagen 18 dage i træk. Det fremgår af optagelser fra et BBC-hold under dække. Apple vil ikke kommentere sagen, men selskabet forsikrer i en officiel pressemeddelelse, at "intet selskab gør mere end Apple for at sikre fair og sunde arbejdsforhold". (APPLE LABOUR CONDITIONS: CHINESE WORKERS WHO MAKE PRODUCTS FOR TECH GIANT 'WORK 16 HOURS A DAY, 18 DAYS IN A ROW', BBC CLAIMS)

DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)

KINA PARAT MED HJÆLPEPAKKE TIL RUSLAND

Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi Sier har til China Daily udtalt, at Kina altid støtter sine venner og er klar med en økonomisk hjælpepakke, hvis det bliver nødvendigt. Han vurderer dog, at Rusland er stærk nok til selv at håndtere problemerne. (KINA PARAT MED KRISE-HJELP TIL RUSSLAND)

RENAULT-NISSAN TOPCHEF: RUBEL-KOLLAPS MEDFØRER BLODBAD

Topchefen for Renault-Nissan, Carls Ghosn, kalder rublens kollaps for et "blodbad" - også i bilindustrien. Derfor har selskabet besluttet at standse salget af en række modeller i Rusland, indtil den russiske valuta styrkes nok til, at det bliver rentabelt at sælge biler i Rusland. (VARSLER 'BLODBAD' I RUSLAND)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport