Mandagens internationale avisuddrag med Kina, Siemens og Qualcomm

Udgivet den 05-03-2018  |  kl. 08:11  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

AMERIKANSK STÅLTOLD VIL RAMME EU

Ifølge Peter Navarro, der er handelspolitisk rådgiver for USA's præsident, Donald Trump, kan enkelte anvendelsesområder blive skånet for at skulle betale told på stål og aluminium. Samme fordelagtige ordning gælder dog ikke lande, heriblandt USA's trofaste handelspartnere i EU, Canada og Sydkorea, der under ingen omstændigheder kan få særbehandling. Myndighederne i EU advarer mod risiko for potentiel transatlantisk handelskrig. ("NO EXEMPTIONS" FOR DONALD TRUMP'S US STEEL TARIFFS)

INVESTERINGSEKSPERTER RÅDGIVER IKKE OM INVESTERINGER I GRØNNE INITIATIVER

Otte ud af 10 institutionelle investeringskonsulenter rådgiver ikke deres kunder om investeringer i grønne initiativer, selv om klimaforandringer står højt på investorernes liste, viser en ny undersøgelse fra analysehusene Preventable Surprises og Sustainix. (INVESTMENT CONSULTANTS QUESTIONED OVER CLIMATE CHANGE BACKING)

KINESISKE HEDGEFONDE KÆMPER FOR OVERLEVELSE

Kina har ført en hård økonomisk kurs for at dæmpe gældsoptagelse, hvilket har ramt spirende hedgefonde. Handlen med obligationer er på det seneste faldet og bankerne holder på midlerne, der er en nøgleressource for hedgefondene. (CHINA HEDGE FUNDS SUFFER IN DEBT CRACKDOWN)

TRUMPS SKATTEREFORM FORGYLDER AKTIONÆRERNE

Amerikanske aktionærer står til at modtage rekordstore udbytter for omkring 1000 mia. dollar takket være Donald Trumps skattelettelser, der har sat gang i virksomheders aktietilbagekøbsprogrammer og planer for udbytteudbetalinger. (TRUMP TAX CUTS HERALD 1TN DOLLAR BONANZA FOR US INVESTORS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

QUALCOMMS FREMTID LIGGER I BROADCOMS HÆNDER

Tirsdag afholdes det første bestyrelsesmøde i det amerikanske teleselskab Qualcomm, siden selskabet blev overtaget af Broadcom for 117 mia. dollar. Broadcom ventes at få tildelt seks ud af 11 pladser i bestyrelsen, hvilket er nok til at teknologiselskabet kan sætte dagsordenen i Qualcomm, der har været ledet af den samme familie i over 30 år. (QUALCOMM'S FUTURE, AND THE JACOBS FAMILY LEGACY, GOES TO A VOTE)

KREDITKORTTAB VOKSER I SMÅ BANKER

Kreditkortejeres gæld har hobet sig op i løbet af det seneste år, hvilket rammer mindre banker, der i årevis forgæves har forsøgt at få en større bid af kreditkortmarkedet, men nu rammes af stigende tab. Ifølge data fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, havde de pågældende banker i fjerde kvartal nedskrevet 7,2 pct. af kreditkortrestancerne. (CREDIT-CARD LOSSES SURGE AT SMALL BANKS)

SIEMENS VIL REJSE 5,7 MIA. DOLLAR GENNEM BØRSNOTERING AF DATTERSELSKAB

Tyske Siemens meddelte søndag, at selskabet vil børsnotere 15 pct. af Siemens Healthineers, hvilket ventes at indbringe omkring 5,7 mia. dollar. Børsnoteringen har til formål at strømline konglomeratet og rejse kapital til mulig ekspansion. (SIEMENS LOOKS TO RAISE 5,7 BILLION DOLLAR IN HEALTHINEERS IPO)

KINA FORVENTER LAVERE ØKONOMISK VÆKST I 2018

Det kinesiske styre har nedjusteret forventningerne til landets økonomiske vækst en anelse i 2018 til "omkring 6,5 pct." mod tidligere "6,5 pct. eller muligvis højere". Til sammenligning var væksten i 2017 på 6,9 pct.

Økonomer har estimeret vækstafdæmpning til 6,5 pct. i år, som følge af regeringens bestræbelser på at begrænse risikabel lånepraksis og den lurende handelskrig med USA. (CHINA SETS 2018 ECONOMIC GROWTH TARGET AT ABOUT 6,5 PCT.)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

TEKNOLOGISELSKAB VIL SKABE VÆKST MED UDBUD AF KRYPTOVALUTA

Det tog Facebook syv år at rejse 1 mia. dollar. Uber gjorde det på fem år. Nu vil teknologiselskabet Telegram rejse 1 mia. dollar på fire måneder med et offentligt møntudbud, en såkaldt initial coin offereing (ICO), og meget tyder på, at selskabet er godt på vej. (VIRTUAL CURRENCY OFFERINGS MAY HIT A NEW PEAK WITH TELEGRAM COIN SALE)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

DEN BRITISKE REGERING UNDLOD AT KOMME CARILLION TIL UNDSÆTNING I TIDE

Sidste år fremlagde revisionsselskabet Ernst & Young et bud på, hvordan den britiske regering kunne redde mere end 360 mio. pund fra den skandaleramte anlægsvirksomhed Carillion. Dog undlod regeringen at lægger pres på Carillions ledelse for at gennemføre spareinitiativerne. (GOVERNMENT LET SLIP CHANCE TO RETRIEVE 364M POUND FROM CARILLION)

COMCAST KALDT FOR DET "DÅRLIGSTE SELSKAB I USA"

Mediegiganten Comcast, der i sidste uge fremlagde et bud på sin britiske pendant Sky på 22 mia. pund, er blevet stemplet som det "dårligste selskab i USA" for andet år i træk. Dårlig kundeservice, høje priser og adfærd, der går på kant med loven, har fået juridiske eksperter til at advare mod mulig overtagelse af Sky. (SKY BIDDER COMCAST LABELLED "WORST COMPANY IN AMERICA")

VINTERKULDEN LAMMER BRITISK ØKONOMI

Sibiriens kolde hilsen til Nordeuropa i form af snestormen Emma koster Storbritannien 1 mia. pund om dagen. (FREEZING WEATHER COSTS UK ECONOMY 1BN POUND A DAY)

/ritzau/FINANS

Ditte Rieland Hansen

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

06:32 Asien: Investorerne fægter i blinde med blandede markeder til følge
06:32 Valuta: Høje renter bakker op om dollar og presser yen
06:32 USA/T-bond: Politisk nervøsitet sendte lange renter opad
06:32 USA/lukning: Indledte nyt halvår med plusser - trukket af de store teknologinavne
06:30 Kalender med link - tirsdag den 2. juli
18:08 Bioporto får ordre på nyretest til hospital i USA
17:45 Europa/lukning: Danske DSV og Mærsk i top og Pandora i bund på dag med humøret i top
17:35 Asetek lancerer besparelser og giver nye forventninger efter suspendering
17:06 Gubra-aktie hentede over 23 pct. efter fedmenyt
17:03 Mandagens aktier: DSV og Mærsk i vildt udbrud - Zealand Pharma hægtede sig på
17:00 Mandagens obligationer: Renten steg på amerikansk nervøsitet og tysk inflation
16:24 ATP og PFA lancerer nye krav for deres deltagelse i fremtidige børsnoteringer
16:03 Amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien dykker
15:51 De amerikanske indkøbschefers humør er nærmest status quo
15:47 USA/åbning: Grøn start på nyt halvår - Nvidia fortsætter fald
14:30 Økonomer: Tysk inflation er på rette vej og kan åbne for lavere renter i efteråret
14:17 USA/tendens: Grøn dag efter nervøs fredag - Nvidia i fortsat fald mens Nike sunder sig
14:04 Tysk inflationen går mere ned i gear end ventet i juni
14:01 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
13:43 Valuta: Euro styrket på fransk valg - pres på yen fastholdes