Mandagens obligationer: Rekordstimen blev brudt

Udgivet den 19-05-2014  |  kl. 17:16  |  

Der blev taget gevinster hjem på det danske obligationsmarked mandag, hvor kurserne faldt, mens renterne steg.

En god stime op til Store Bededagsferien havde sendt den 10-årige danske rente ned i det laveste niveau i omkring et år, og det virkede allerede fra morgenstunden uholdbart, da de tyske obligationsrenter var steget fredag, hvor de danske handlere nød solskinnet.

Det toneangivende 10-årige danske statspapir sluttede med en rente på 1,40 pct., svarende til en rentestigning på 3 basispoint fra torsdag. Dermed rettede det danske marked ind efter udviklingen i Tyskland, hvor renten steg 1 basispoint mandag og 2 basispoint fredag.

Samlet bød sidste uge ifølge Bloomberg på det største samlede rentefald i Tyskland siden september sidste år. Rentefaldet fulgte blandt andet meget svage BNP-tal fra eurozonen, og udbredte forventninger om yderligere lempelser på rentemødet i Den Europæiske Centralbank den 5. juni. Til gengæld er der ifølge Nordea ikke længere meget afkast at hente på obligationsmarkedet.

- Med det seneste rentefald er forventningerne både i eurozonen, England og USA skruet gevaldigt ned, og det samme er vores afkastforventninger til obligationer de kommende 12 måneder, hvor vi ser risiko for negative afkast ikke kun på danske stats- og realkreditobligationer , men nu også på sikre virksomhedsobligationer, vurderede seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg i et notat.

I USA taler Fed-cheferne Williams og Fisher mandag aften om bankens pengepolitik ved et arrangement i Dallas, og meldingerne kan meget vel sætte dagsordenen på det danske marked tirsdag.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde