Mandagens obligationer: Sparsom effekt af Biden-exit

Udgivet den 22-07-2024  |  kl. 17:01  |  

På obligationsmarked var der mandag nærmest stille både før storm: Ugens amerikanske BNP-rapport torsdag og fredagens PCE-kerneprisindikator - og efter: præsident Joe Bidens exit fra det amerikanske præsidentvalg i november.

Mandag eftermiddag lå renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation i 2,45 pct. - blot 2 basispoint højere end niveauet fredag eftermiddag og 3 basispoint højere end renten mandag morgen.

Den ventede nervøsitet efter søndagens dramatiske sceneskift i den amerikanske valgkamp syntes dermed umiddelbart begrænset.

Mandag var tom for nøgletal, som først bringer inspiration til de sommertynde markeder senere på ugen.

Onsdag kommer PMI-erhvervstillidstal fra blandt andet eurozonen og USA, torsdag kommer den amerikanske BNP-rapport og fredag rettes opmærksomheden på PCE-kerneprisindikator for juni.

Kerneprisindikatoren ses som afgørende for beslutningen på den amerikanske centralbanks næste rentemøde, der afsluttes med rentemeldingen den 31. juli. Indikatoren er centralbankens foretrukne inflationsmål, og ifølge Bloomberg News regner økonomerne med, at indikatoren vil vise at kerneinflationen er aftaget til 2,5 pct. i juni fra 2,6 pct. måneden før. På månedsbasis ventes stort set uændret stigningstakt.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge