MARKET TALK - Opkøbsemne-snak holder B&O's kurs oppe

Udgivet den 07-07-2008  |  kl. 16:39  |  

B&O sænkede i morges for tredje gang i år forventningerne til årsresultatet for 2007/08, hvor der med regnskabsafslutning 31. maj altså kun er tale om 5 måneder. Det vidner om de svære betingelser for de konjunkturfølsomme forbrugsselskaber.

Aktien startede dagen med et kursfald på ca. 11 pct., men den har siden indhentet det tabte og ligger nu i plus.

- Den store rutchetur for aktien får igen flere til at nævne selskabet som en oplagt overtagelseskandidat, hvilket kan være medvirkende til, at aktien formår at holde kursniveauet, påpeger Nordea i en kommentar.

Et lille tilbageblik på regnskabsåret vidner om en drastisk nedtur. Tilbage i oktober 2007, hvor selskabet offentliggjorde første kvartal, lød selskabets omsætningsforventninger til helåret på 8 pct. vækst i forhold til 2006/07, dvs. 4,73 mia. kr. og et resultat før skat på 540-570 mio. kr. B&O venter nu en omsætning på 4,1 mia. kr. og et resultat før skat på 155 mio. kr. mod tidligere 200-250 mio. kr. udmeldt i april.

Aktien handles p.t. 0,8 pct. højere i 189,50 kr.

/jmd

Udgivet af: NPinvestordk