Meddelelse vedrørende tvangsindløsning af mindretalsaktionærer i ASGAARD GROUP A/S

Udgivet den 12-01-2017  |  kl. 14:17  |  

FONDSBØRSMEDDELELSE NR.  10-2017  12. JANUAR 2017

Meddelelse vedrørende tvangsindløsning af mindretalsaktionærer i ASGAARD GROUP A/S

Stensdal Group A/S meddelte den 15. december 2016 at det var besluttet at tvangsindløse mindretalsaktionærerne i ASGAARD GROUP A/S. Meddelelsen var baseret på Stensdal Group A/S' ejerskab og 93,22% af aktierne i ASGAARD GROUP A/S og 93,22% af stemmerettighederne i selskabet.

ASGAARD GROUP A/S har endvidere anmodet Nasdaq OMX Copenhagen om afnotering af selskabet. Nasdaq OMX Copenhagen har den 3. januar 2017 imødekommet ASGAARD GROUP A/S' anmodning om afnotering. Selskabet afnoteres pr. 13. januar 2017 med sidste handelsdag 12. januar 2017.

I forbindelse med meddelelse om tvangsindløsning den 15. december 2016 er aktionærerne blevet opfordret til at overdrage deres aktier i ASGAARD GROUP A/S til Stensdal Group A/S senest den 12. januar 2017.
ASGAARD GROUP A/S vil den 13. januar 2017 opgøre mængden af ikke overdragne aktier.

Aktier, der ikke er overdraget pr. 12. januar 2017 vil i henhold til Selskabslovens § 72 blive overdraget til Stensdal Group A/S mod dennes samtidige deponering af et kontant vederlag til fordel for aktionærerne i ASGAARD GROUP A/S i overensstemmelse med lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering til fremtidig udbetaling på de pågældende aktionærers anmodning. Når denne deponering er gennemført vil Stensdal Group A/S blive registreret som ejer af de resterende ASGAARD GROUP A/S aktier i ASGAARD GROUP A/S' ejerbog.

Asgaard Group A/S vil i overensstemmelse med Selskabslovens § 72 udsende en meddelelse i Erhvervsstyrelsens it-system vedrørende de tidligere aktionærers ret til at forlange vurdering af indløsningskursen af en skønsmand frem til 3 måneder efter meddelelsens datering. Derefter kan tidligere aktionærer ikke længere anmode om, at indløsningskursen skal fastsættes af en skønsmand. Der henvises i denne forbindelse til information i fondsbørsmeddelelse nr. 08-2016 og www.cvr.dk, søgning af selskabet ASGAARD GROUP A/S og fanen Offentliggørelser

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:

Søren Stensdal

ss@asgaardgroup.com eller +45 2810 0121



This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: ASGAARD GROUP A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder