Muhammed-sag skabte usikkerhed for aktierne

Krisen om Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten kunne direkte ses på det danske aktiemarked i starten af februar, hvor det toneangivende OMXC20-indeks faldt fra 401 til 384 på få dage.

Markedet har været præget af den ophidsede situation i Mellemøsten og boykottruslerne over for danske varer og danske virksomheder. De selskaber, der blev mest berørt på aktiemarkedet, var FLSmidth, NTR Holding og A.P. Møller-Mærsk.

FLSmidth, der opfører cementfabrikker i Mellemøsten, faldt fra 188 kr. til 166 kr. på få dage - et fald på knap 12 pct. FLSmidth fik i maj sidste år to iranske cementordrer til en samlet værdi af 267 mio. kr., og ifølge selskabets informationschef har man endnu ikke mærket nogen konsekvenser af tegningerne.

NTR Holding dykkede fra ca. 110 kr. til 91 kr. - et fald på 17 pct. NTR Holding producerer betonelementer, og koncernens hovedforretning er ejerandelen i BPC Gruppen, som udover aktiviteter i Qatar har projekter i Bahrain og de Forenede Arabiske Emirater. Netop markedet i de Forenede Arabiske Emirater har NTR øjnet store muligheder i, efter at Sheikh Khalifa bin Zayed al-Nahyan har valgt at liberalisere ejendomsmarkedet, så både udlændinge og de lokale i et stort omfang nu kan eje fast ejendom.

Både FLSmidth og NTR Holding er kommet op fra lavpunkterne efter de indledende kursfald.

Olie- og rederikoncernen A.P. Møller-Mærsk er faldet fra 63.400 til 56.800 kr., men koncernen har ikke kun været ramt af uvished på grund af truslen om boykot, men også af andre faktorer, herunder især faldende fragtrater.

Hos de fleste danske virksomheder bidrager Mellemøsten heldigvis kun til en forholdvis begrænset del af omsætningen og indtjeningen, hvorfor den nuværende situation ikke bør overvurderes, påpeger Sydbank i et notat.

Flere ikke-børsnoterede virksomheder inden for forbrugs - og fødevarer synes dog hårdere ramt, da det er forholdsvist nemt at fjerne deres varer fra hylderne og erstatte disse med produkter fra andre virksomheder. Således er det selskab, der er hårdest ramt, mejeri-koncernen Arla, som har haft tab i millionklassen. Arla er imidlertid ikke børsnoteret.

Sydbank vil ikke afvise, at udviklingen kan få negative indtjeningsmæssige konsekvenser for en række danske virksomheder de kommende måneder, men hælder overordnet mest til, at situationen for langt hovedparten af de danske virksomheders vedkommende stort set vil normaliseres i løbet af de kommende måneder eller kvartaler.

- Vi betragter således kursreaktionen i flere selskaber som en overreaktion, der giver investorerne nye muligheder for at positionere sig i en lang række af disse aktier i løbet af de kommende dage eller uger, anfører banken.

Skulle der dog mod forventning ske en yderligere tilspidsning eller optrapning i løbet af de kommende uger tegner billedet unægtelig mindre positivt.
Den nuværende situation kan dog også vise sig at få en positiv effekt, såfremt den nuværende omtale af danske virksomheder resulterer i en øget efterspørgsel efter deres varer i de vestlige lande i en form for sympatierklæring.

Økonomisk effekt

Over det meste af den muslimske verden er der kommet opfordringer til boykot af danske varer. I en række arabiske lande er det primært danske mejerivarer, som er blevet pillet ned fra hylderne i supermarkederne. Men i to lande, Djibouti og Iran, er det faktisk officiel politik at boykotte Danmark.

Præsidenten i Iran har erklæret et ophør af samhandlen med Danmark, og at allerede eksisterende kontrakter med danske virksomheder skal erklæres ugyldige. Men ikke en eneste kontrakt er blevet annuleret indtil nu, lyder det fra de danske virksomheder.

Boykotten betyder, hvis den gennemføres i praksis, at eksporten til 20 lande er truet. Vareeksporten til disse 20 lande udgjorde sidste år knap 10 mia. kroner svarende til cirka 2 pct. af vores samlede vareeksport.

Indtil videre er det imidlertid ikke alle 20 lande, der boykotter vores produkter. Dertil kommer, at boykotten ikke omfatter alle varer, da der i første omgang alene er tale om en forbrugerboykot. Det er også vigtigt at erindre, at før varer for 10 mia. kroner er truet af boykot, så skal boykotten have varet i et år - indtil videre har den varet i én uge, påpeger Danske Bank i et notat.

Endelig skal man være opmærksom på, at en del af varerne givetvis kan afsættes til andre markeder. Ud over vareeksporten har vi også en del tjenesteeksport til regionen. Det er her særligt søtransport, vi eksporterer, men da der endnu ikke er meldinger om boykot over for denne sektor, kommer der næppe nogen stor effekt herfra.

Et potentielt tab på 10 mia. kroner er naturligvis mange penge - men sammenholder man det med, at den danske vareeksport alene sidste år steg med over 50 mia. kroner, så tydeliggøres det, at den makroøkonomiske betydning ikke skal overdrives.

- Boykotten vil desværre ramme enkelte virksomheder og deres medarbejdere hårdt, men det økonomiske opsving synes ikke at være i fare, understreger Danske Bank.

Langt hovedparten af vores samhandel sker med europæiske lande, USA og Asien, og en boykot fra Mellemøsten får derfor kun begrænsede økonomiske konsekvenser i Danmark.