Mærsk-skib i kollision i Australien: To personer er kommet til skade

Udgivet den 30-08-2024  |  kl. 12:49  |  

Et containerskib fra Mærsk har i en havn i Australien ramt et stort sejlskib, og to personer er kommet til skade.

Det skriver ShippingWatch fredag.

Det er skibet Maersk "Shekou", som er sejlet ind i STS "Leeuwin" i havnen i Fremantle i delstaten Western Australia.

STS "Leeuwin" beskrives af det australske medie ABC som et "ikonisk" sejlskib. Det er 55 meter langt, lavet i 1850'er-stil, har tre master og bruges til træning af unge mennesker i delstaten.

Billeder viser, at skibet har relativt store skader - blandt andet på skroget og masterne. Alle master er knækket.

To besætningsmedlemmer på "Leeuwin", som havde haft nattevagten, fik skader, da skibet blev påsejlet i den vestaustralske havn.

De blev bragt på hospitalet efterfølgende.

Formanden for Leeuwin Ocean Adventure Foundation, Jay Weatherill, siger ifølge ABC, at det var heldigt, at ingen mistede livet.

De to tilskadekomne er ikke i livsfare, men deres skader beskrives som betydningsfulde.

Skroget på Maersk "Shekou" har også fået skader.

For "Leeuwin" gælder det ifølge Weatherill, at skibet ikke ventes at kunne sejle igen lige foreløbig. Skroget skal dog ikke have fået meget store skader.

En efterforskning af hændelsen er blevet iværksat.

Påsejlingen fandt sted, da Mærsk-skibet var på vej ind i havnen, mens fire slæbebåde ledsagede det.

/ritzau/

Ritzau

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel