Nørresundby Bank med bedste halvårsresultat siden 2008

Udgivet den 28-08-2012  |  kl. 11:19  |  

Nordjyske Nørresundby Bank er aktuel med sit halvårsregnskab, hvor øgede gebyrindtægter og højere kursreguleringer er med til at opveje større nedskrivninger på udlån. Halvårsresultatet er det bedste siden 2008, skriver banken.

Bankens netto rente- og gebyrindtægter steg 6 pct. i første halvår til 216,6 mio. kr. Kursreguleringerne er positive med 14,6 mio. kr. mod negative med 7,0 mio. kr. for samme periode i fjor. Nedskrivninger på udlån stiger til 44,6 mio. kr. fra 23,3 mio. kr., mens resultatet før skat forbedres til 49,1 mio. kr. fra 17,5 mio. kr.

Stigningerne i nedskrivninger på udlån henføres til nogle få engagementer som konsekvens af de fortsat negative konjunkturforhold, Finanstilsynets præciserede nedskrivningsregler samt tabt retssag. Nettogebyrindtægterne steg til 65,2 mio. kr. fra 55,3 mio. kr., positivt påvirket af en stor konverteringsaktivitet afledt af et faldende renteniveau.

For 2012 forventer Nørresundby Bank fortsat et primært resultat før kursreguleringer og nedskrivninger på udlån m.v. på 140-160 mio. kr.

Udgivet af: Aktiefokus