Nets: Moody's giver stabile udsigter for ny kreditvurdering

Udgivet den 27-03-2017  |  kl. 13:48  |  

Kreditvurderingsinstituttet Moody's har tildelt betalingsselskabet Nets kreditvurderingen "Ba2" af de planlagte 2024-virksomhedsobligationer i selskabet.

Samtidig sættes udsigterne for vurderingen som "stabile." Der er indtil videre tale om en foreløbig kreditvurdering, og Moody's vil give sin endelige vurdering, når obligationssalget, der skal gennemføres i datterselskabet Nassa Topco, er endeligt.

Moody's vurderer, at der er fornuftige pengestrømme og en god likviditetsmæssig position i Nets, som også nyder godt af store adgangsbarrierer på sit marked. Derudover ses der et fornuftigt vækstpotentiale, oplyser kreditvurderingsinstituttet i en meddelelse.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Relaterede nyheder