NKT Cables kabeltromlevogn vinder Ingeniørens særpris 2011

Udgivet den 14-10-2011  |  kl. 13:17  |  

NKT Cables vinder Ingeniørens særpris for sin kabeltromlevogn, QADDYTM, der er en integreret kabeltromle, - afruller og -vogn. Prisen uddeles af Mediehuset Ingeniøren og Dansk Design Center.

QADDYTM er skabt for at lette arbejdsforholdene for elektrikerne på byggepladserne, for en traditionel kabeltromle af træ kan være tung og svær at arbejde med.

- Vi tænkte, at det måtte kunne gøres bedre. Vi ville finde en løsning, som giver elektrikerne bedre arbejdsvilkår med vores produkter, forklarer Uffe Nordlander, konstruktionschef i NKT Cables.

- Nu har vi en løsning, som ikke giver elektrikerne ondt i ryggen, som kan bruges på mange underlag og hvor én mand kan håndtere en kabeltromle og dermed spare mandetimer.

QADDYTM er udviklet, designet og produceret af NKT Cables i samarbejde med industridesignfirmaet Harrit-Sørensen. Tromlevognen er desuden blevet til i tæt samarbejde med brugerne, som har været med i hele udviklingsprocessen for at opnå det bedste resultat. Blandt andet er der lavet en lang række tests for at finde den optimale konstruktion af vognens elementer, der traditionelt har været tre separate enheder. 

Udgivet af: NPinvestordk