NKT opfinder næsten lydløs støvsuger

Udgivet den 07-10-2003  |  kl. 14:21  |  

NKT-selskabet Nilfisk-Advance har fundet en løsning, som kraftigt reducerer det støjniveau, der traditionelt knytter sig til støvsugning.

I den nye Nilfisk GD 2000 støvsuger serie er støjniveauet ca. 10 dB lavere end i andre af virksomhedens modeller. Det menneskelige øre vil opfatte en reduktion på 10 dB som tæt på en halvering af støjniveauet.

Med den helt nydesignede, støjsvage støvsuger har Nilfisk-Advance føjet endnu en model til sit sortiment af såkaldte kommercielle støvsugere, som henvender sig til dem, der arbejder professionelt med rengøringsopgaver fx. på kontorer, hoteller, hospitaler, biblioteker og andre offentlige institutioner.

Den nye støvsuger er udviklet for på flere områder at optimere støvsugningsopgaven - først og fremmest for dem, der arbejder med maskinen i praksis men også for dem, der er nødsaget til at være i nærheden af en arbejdende støvsuger.

- Undertiden møder vi den opfattelse, at der nok er en vis sammenhæng imellem støvsugerens sugeevne og motorstøjen. Men det er ikke tilfældet, understreger koncernproduktchef Anders Uttersav.

Nilfisk-Advance har over årene lagt betydelige anstrengelser i at finde løsninger på at reducere støjen fra sine maskiner. Det er nu lykkedes at nå frem til en reduktion, der virkelig vil opleves som markant, fordi et støjniveau på 46 dB som kan måles på topmodellen af de nye maskiner, i realiteten er på niveau med den ”støj”, der genereres via almindelig samtale.

Udviklingsarbejdet er sket i samspil med eksperter indenfor akustik og lydteknisk optimering. Det er nu resulteret i, at Nilfisk-Advance har fundet en kommercielt brugbar løsning på støjproblemet - dvs. en løsning, der rent teknisk kan ”masseproduceres” og som ligger indenfor en attraktiv priskalkulation.

Anders Uttersav peger også på, at selv om motorstøjen fra de hidtidige Nilfisk støvsugere ligger langt under den grænse, hvor der er risiko for at generere høreskader, så er det en kendsgerning, at når der støvsuges bliver andre gøremål ofte ”nødlidende”.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden
10:15 NNIT har vasket tavlen ren i 2025: Danske Bank er positiv men sænker kursmål
10:01 Sydbank får løftet kursmålet hos Danske Bank: Ser mulighed for købstilbud
09:55 Nilfisk-topchef håber på trendskifte på vanskeligt amerikansk marked
09:42 Cbrain vil stille skarpt på udlandet: Ændrede vækstambitioner straffes på børsen
09:28 FLSmidths finansdirektør ser fordele ved Trump - både for Mining og Cement
09:13 Aktier/åbning: ISS og Zealand tager top og bund efter regnskab i grønt eliteindeks