NKT/ABG: Får større del af tysk projekt end ventet

Udgivet den 29-06-2020  |  kl. 10:00  |  

(Opdateres)

NKT er løbet med en større del af kagen for den sidste del af det tyske Südlink-projekt, end man kunne forvente.

Det vurderer Casper Blom, der er aktieanalytiker hos finanshuset ABG Sundal Collier.

- Jeg er ikke overrasket over, de får en bid af kagen - men de får nok en lidt større del, end jeg havde ventet.

- Den sidste bid af Südlink er et kæmpe projekt med en total ordrestørrelse på 2 mia. euro i alt i markedspriser.

- Jeg havde regnet med en tredjedel, men nu får de lidt mere end halvdelen. Det synes jeg, er rigtig flot, siger Casper Blom.

Ordren, som NKT mandag har kunnet præsentere, er på over 1 mia. euro og er den største i selskabets historie.

Südlink-korridoren er en af tre kabelforbindelser, der skal transportere vedvarende energi fra de nordlige dele af Tyskland til de sydlige.

De to andre er Südostlink, som NKT fik en stor del af i maj, og A-Nord, som italienske Prysmian fik en del af.

- Dagens ordre er den sidste del af de tre projekter. Så lige nu og her kommer der ikke lignende ordrer op.

- Det er klart, der bliver arbejdet på projekter rundt om i verden hele tiden.

- Men det her er en gigant-ordre, man har gået og talt om i mange år, og som har trukket, men som der endelig er kommet afklaring på, vurderer Casper Blom.

NKT belønnes mandag formiddag for milliardordren på aktiemarkedet.

Aktien stiger 6,8 pct. til 149,20 kr. Inden offentliggørelsen lå den med et kursfald fra fredagens lukkeniveau på 0,5 pct.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile