NKT/ABM: Sænker anbefaling inden mulig regnskabs-skuffelse

Udgivet den 22-02-2013  |  kl. 07:03  |  

Analytikerne i Alm. Brand tror ikke, at der vil være helt så meget fremdrift i NKT-aktien på det seneste.

Anbefalingen af aktien sænkes til "neutral" af banken fra tidligere "køb". Kursmålet hæves dog en anelse til 220 kr. fra 205 kr.

Det sker forud for NKTs regnskab for fjerde kvartal af 2012, som aflægges onsdag 27. februar.

- Hverken vi eller konsensus forventer, at NKT når sine forventninger for 2012. Vi ser gode muligheder i 2013, men vi vurderer, at NKTs 2013-forventninger kan blive meget konservative (klog af skade) eller ikke troet på i markedet (klog af skade), lyder det i en regnskabsoptakt fra analytiker Jesper Christensen.

Det er blandt andet udsigten til svage markeder i fjerde kvartal, hvor blandt andet Nilfisk-Advances konkurrent Tennant oplevede stor tilbagegang i Europa, der får Alm. Brand Markets til at hive i bremsen.

Desuden har NKT-aktien været i pæn fremgang set over de seneste tre måneder, efter at den i november var nede under kurs 175.

- Vi anbefaler derfor at tage profit og afvente mere nyt fra ledelsen, særligt om ordrebogen i NKT Cables, skriver Jesper Christensen.

NKT-aktien, der røg ud af C20-indekset i december 2012, lukkede torsdag i kurs 207,20.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 Asien: Investorerne fægter i blinde med blandede markeder til følge
06:32 Valuta: Høje renter bakker op om dollar og presser yen
06:32 USA/T-bond: Politisk nervøsitet sendte lange renter opad
06:32 USA/lukning: Indledte nyt halvår med plusser - trukket af de store teknologinavne
06:30 Kalender med link - tirsdag den 2. juli
18:08 Bioporto får ordre på nyretest til hospital i USA
17:45 Europa/lukning: Danske DSV og Mærsk i top og Pandora i bund på dag med humøret i top
17:35 Asetek lancerer besparelser og giver nye forventninger efter suspendering
17:06 Gubra-aktie hentede over 23 pct. efter fedmenyt
17:03 Mandagens aktier: DSV og Mærsk i vildt udbrud - Zealand Pharma hægtede sig på
17:00 Mandagens obligationer: Renten steg på amerikansk nervøsitet og tysk inflation
16:24 ATP og PFA lancerer nye krav for deres deltagelse i fremtidige børsnoteringer
16:03 Amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien dykker
15:51 De amerikanske indkøbschefers humør er nærmest status quo
15:47 USA/åbning: Grøn start på nyt halvår - Nvidia fortsætter fald
14:30 Økonomer: Tysk inflation er på rette vej og kan åbne for lavere renter i efteråret
14:17 USA/tendens: Grøn dag efter nervøs fredag - Nvidia i fortsat fald mens Nike sunder sig
14:04 Tysk inflationen går mere ned i gear end ventet i juni
14:01 Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration
13:43 Valuta: Euro styrket på fransk valg - pres på yen fastholdes