NKT/dir: Positive tendenser i Produkt-forretningen

Udgivet den 12-11-2015  |  kl. 09:52  |  

NKT fastholder forventningerne til sin kabeldivision for hele året efter et tredje kvartal, hvor den organiske vækst blev opgjort til minus 12 pct. Udviklingen er helt som forventet i tredje kvartal, hvor overgangen til produktionen af et nyt stort kabel til Race Bank offshore vindpark dog koster på omsætningen.

- Udviklingen er fuldstændig som forventet, så man skal ikke lægge noget i den negative vækst i kvartalet. Vi kom jo ud af første halvår med 12 pct. vækst og har guidet 5 pct. for hele året - og det kræver så, at man har negativ vækst i andet halvår. Vi færdiggjorde i det forrige kvartal en lang række projekter og er nu gået i gang med at producere det her nye Race Bank-projekt. På den måde, som projekter eksekveres, trækker det ikke så meget omsætning i starten, siger NKT Cables administrerende direktør, Michael Hedegaard Lyng, til Ritzau Finans.

Overgangen fra aflevering af de tidligere projekter til påbegyndelse af produktionen af Race Bank er årsagen til, at den organiske vækst i Projekt-forretningen er opgjort til minus 32 pct. i tredje kvartal. Ser man på årets første ni måneder samlet set har den del imidlertid skabt en organisk vækst på 21 pct.

I tredje kvartal lyser Produkt-forretningen i NKT Cables op med en positiv organisk vækst på 10 pct.

- Det er i særdeleshed Europa og Østeuropa-markederne, der trækker rigtig godt med vækst. Om det lige bliver 10 pct. også fremadrettet skal jeg ikke kunne sige, men vi forventer, at de positive trends, vi ser i Europa og Østeuropa, på de markeder, hvor vi er stærke, fortsætter her de næste kvartaler. På de nordiske markeder, Danmark, Sverige og Norge, er der ikke så meget vækst endnu - men der er dog en svag bedring i visse segmenter der, siger Michael Hedegaard Lyng.

For hele 2015 venter NKT Cables fortsat en organisk vækst på 5 pct. og en operationel EBITDA-margin på omkring 9 pct.

- Samlet set er vi rigtigt godt tilfredse med udviklingen med Cables, og det er i store træk fuldstændig på niveau med forventningerne, konkluderer Michael Hedegaard Lyng om udviklingen i tredje kvartal.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  CEO❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental
12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse