AKTIER: Positivt marked trods USA-fald og svagt ZEW-indeks

Udgivet den 15-04-2008  |  kl. 11:52  |  

Det danske aktiemarked oplevede en positiv tone tirsdag formiddag trods fald i USA efter lukningen i går. Samtidig var finansanalytikere og økonomer mere pessimistiske omkring den tyske økonomi i april end forventet.

ZEWs økonomiske forventningsindeks faldt således til -40,7 i april fra -32,0 i marts, mens konsensus i markedet var på -30, og det fik de amerikanske aktiefutures til at gå fra plus til minus.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,3 pct. højere i 419,29.

Novozymes er i fokus med et kursfald på 4,6 pct. til kurs 386 oven på en nedjustering af anbefalingen fra den franske investeringsbank Cheuvreux, der sænker aktien til Sælg fra Underperform. Samtidig beskæres kursmålet til 315 kr. fra 410 kr.

NKT stopper med at ansætte i USA. Det oplyser topchef Thomas Hofman-Bang ifølge dagbladet Børsen.

- Vi lader stillinger stå åbne og prøver at være omkostningstilbageholdende, siger han til avisen med henvisning til den voksende kreditkrise.

Dog er Hofman-Bang ikke videre bekymret over kreditkrisen, og mener, at virksomheden vil styre udenom. NKT handles 1,3 pct. højere i 351,50 kr.

Lundbecks amerikanske samarbejdspartner Forest Labs. aflægger i dag årsregnskabet for 2007/2008, og Lundbeck falder 0,7 pct. til kurs 113 forud for tallene.

Jyske Bank estimerer, at Forest Labs i 1. kvartal af 2008 har haft et salg af depressionsproduktet Lexapro på 546 mio. USD (+3 pct.).

- Investorer vil endvidere have fokus på, hvilke forventninger Forest Labs. har til det næste regnskabsår. Vi vil i denne forbindelse specielt hæfte os ved forventningerne til salget af Lexapro. Vi estimerer, at det amerikanske salg af Lexapro vil stige med omkring 6 pct. i de kommende 12 måneder, skriver Jyske Bank. Regnskabet kommer kl. 14:15.

/jmd

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause