NNIT bekræfter weekendens opjustering efter solidt kvartal

Udgivet den 31-08-2023  |  kl. 12:06  |  
Arkiv: Foto

IT-selskabet NNIT bekræfter torsdag de tidligere udmeldte foreløbige regnskabstal for andet kvartal og kan for første halvår herefter præsentere et overskud på 96 mio. kr. sammenlignet med et underskud på 97 mio. kr. i samme periode sidste år.

I andet kvartal skabte selskabet et driftsresultat, EBIT, før særlige poster på 25 mio. kr. mod et minus på 18 mio. kr. i samme periode sidste år. Det er helt på linje med de foreløbige tal, som NNIT oplyste om 26. august, hvor forventningerne til 2023 også blev hævet.

De nye forventninger gentages i torsdagens halvårsregnskab. Selskabet venter nu en omsætningsvækst for de fortsættende aktiviteter i 2023 på omkring 15 pct. og en driftsmarginal (EBIT) før særlige poster på omkring 6 pct.

Før opjusteringen for under en uge siden ventede selskabet en omsætningsvækst på omkring 10 pct. og en driftsmargin omkring 5 pct.

- Efter at have lanceret vores nye strategi for at blive en høj specialiseret IT-serviceudbyder efter det vellykkede frasalg af vores infrastrukturforretning, så vi yderligere positive resultater i andet kvartal, udtaler administrerende direktør Pär Fors i regnskabet.

Tabel over NNIT's regnskab for andet kvartal af 2023:

Mio. kr

Q2 2023 Q2 2022 H1 2023 H1 2022 FY 2022
Omsætning 424 368 837 724 1500
Bruttoresultat 117 94 235 190 420
EBIT f.s.p. 25 -18 45 -34 -7
EBIT-margin f.s.p. (pct.) 5,9 -4,8 5,4 -4,7 -0,5
Resultat før skat - - -55 -141 -294
Nettoresultat - - 96 -97 -202

NNIT's forventninger til 2023:

Pct. Ved Q2 2023 Den 26/8 Ved Q1 2023
Omsætningsvækst, fortsættende aktiviteter 15 15 10
EBIT-margin 6 6 5

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder