Nordea OVERBLIK Q2: Lidt under det ventede - finansielle mål revideres

Udgivet den 18-07-2019  |  kl. 07:02  |  
Arkiv: Foto

Regnskabet fra Nordea kom ud lidt lavere end markedets forventninger, og banken vil tage sine finansielle mål op til revidering. Forventningerne blev fastholdt.

Her er hovedpunkterne fra regnskabet.

* Nordeas nettooverskud landede i kvartalet på 681 mio. euro mod ventet 722 mio. euro blandt analytikere, som Ritzau Estimates har indhentet estimater fra. I samme periode sidste år tjente banken 1115 mio. euro, hvor kvartalet dog var positivt påvirket af indtægter fra frasalg af blandt andet 45 pct. af Nordea Liv og Pension.

* Nordeas topchef, Casper von Koskull, er ikke tilfreds med resultatet.

- Resultatet er ikke tilfredsstillende, og det er derfor nødvendigt med yderligere tiltag for at styrke de finansielle resultater, lyder det fra koncernchefen.

* Nordea vil revidere sine finansielle mål - herunder kapital- og udbyttepolitik - hvilket vil blive præsenteret ved offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal.

* Nordea fastholder forventningerne til hele året. Omkostningerne ses fortsat lavere end i 2018 og nedskrivningerne ses fortsat på et lavt niveau omkring gennemsnittet for 2018.

TABEL

Nordeas regnskab for andet kvartal af 2019:

Mio. euro Q2 '19: Q2 '19(e): Q2 '18: FY '19(e): FY '18:
Netto renteindt. 1071 1100 1110 4423 4491
Netto gebyrindt. 743 759 800 3017 2993
Resultat af poster til dagsværdi 283 254 260 1101 1088
Samlede indt. 2141 2169 2578 8740 9172
Samlede omkostninger 1180 1179 1154 5034 5046
Resultat f. nedskr. 961 996 1424 3757 4126
Nedskrivninger 61 56 59 238 173
Driftsresultat 900 938 1365 3489 3953
Nettoresultat 681 722 1115 2692 3081
Udbytte per aktie (euro) - - 0,67 0,69

(e) = medianestimater indsamlet af Ritzau Estimates blandt op til otte analytikere. Syv har oplyst en anbefaling, og fire anbefaler "køb/akkumuler", mens tre siger "hold/neutral".

Noter:

1) 11. april oplyste Nordea og en række andre banker om salget af LR Realkredit for 2,6 mia. kr. Nordea har en ejerandel på 39 pct. af LR og venter en kapitalgevinst på 129 mio. euro ved salget.

2) 5. april oplyste Nordea om en ændring til finske regnskabsprincipper betyder, at banken fra første kvartal i år udgiftsfører resolutionsafgiften allerede i første kvartal hvert år, og afgiften vil stå opgjort under posten "andre udgifter" i regnskabet. Omkring 75 pct. af analytikernes estimater tager højde for, at hele resolutionsafgiften bogføres i første kvartal.

3) 1. marts gennemførte Nordea købet af norske Gjensidige Bank.

4) 18. september 2018 annoncerede Nordea salget af 36 pct. af Luminor til Blackstone. Nordea planlægger at sælge de sidste 20 pct. på "kort til mellemlang sigt".

5) Nordea har ændret regnskabspraksis vedrørende en række udgifter fra og med første kvartal, og har revideret sammenligningstal for tidligere år i overstemmelse hermed.

Forventninger til 2019:

. Ved Q2 Ved Q2
Omkostninger Lavere end i 2018 Lavere end i 2018
Nedskrivninger På niveau med 2018 På niveau med 2018

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
22:00:01

 
8,97%
 
17:00:01

 
8,06%
 
17:00:01

 
4,22%
 
17:30:01

 
3,78%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder