Nordea/CEO: Høj aktivitet i alle dele af forretning bag fremgang

Udgivet den 23-10-2020  |  kl. 09:36  |  

Fremgangen i Nordea i tredje kvartal ses i alle dele af forretningen men specielt er der gang i boliglåns-delen.

Det siger topchef i Nordea Frank Vang-Jensen til Ritzau Finans

Han ser det som en fortsættelse af den positive trend, som har været de senere kvartaler, men pointerer:

- Vi vinder markedsandele i de fleste lande og vokser specielt stærkt på boligfinansiering og lån til små og mellemstore virksomheder.

Forklaringen er ikke magi, siger topchefen.

- Vi har lagt fokus på at være tæt på vores kunder og tilgængelig for dem. Det har vi arbejdet med et stykke tid, og vi ser nu effekten af det arbejde, siger han og glædes over det høje aktivitetsniveau og det "ret gode flow ind i banken".

Boliglån er et område, der går rigtig godt.

Specielt er der stor vækst på boliglåns-området i Sverige. Frank Vang-Jensen pointer dog, at alle markeder driver væksten, men væksten er specielt høj i Sverige.

- Vi klarer os godt på alle markeder og har en vækst på 5,5-6 pct. mod Q3 sidste år på boliglån, siger han.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder