Nordea/CEO: Resultatet er ikke tilfredsstillende

Udgivet den 18-07-2019  |  kl. 06:49  |  

Nordeas topchef Casper von Koskull er ikke tilfreds med det resultat, som banken har præsteret i andet kvartal 2019.

Det siger han i en kommentar til regnskabet, der er offentliggjort torsdag morgen.

- Resultatet er ikke tilfredsstillende, og det er derfor nødvendigt med yderligere tiltag for at styrke de finansielle resultater, lyder det fra koncernchefen.

- Jeg er overbevist om, at de investeringer, vi har foretaget inden for compliance og it, sammen med vores engagerede og dygtige medarbejdere vil sikre en stærk udvikling af banken fremover, siger Casper von Koskull.

Nordeas nettoresultat blev i april, maj og juni på 681 mio. euro mod ventede 722 mio. euro ifølge et estimat fra Ritzau Estimates.

- Markedsforholdene for Nordea er uændrede med fortsat udlånsvækst, marginpres og udfordrende vilkår for market making-aktiviteterne. Via vores indsats gennem de seneste 12 måneder ser vi dog positive tegn på generobring af markedsandele og fremtidige omkostningsbesparelser, men det tager tid, før det øgede aktivitetsniveau afspejles fuldt ud i resultatet, siger Nordea-direktøren.

Casper von Koskulls påpeger, at banken de senere år har investeret i digitale platforme og compliance-setup, fokuseret aktiviteterne på de nordiske markeder og er gået ind i en ny fase med kundefokus.

Men da de finansielle markedsforhold har også ændret sig med en forventning om lavere renter i en længere periode, og nye kapitalkrav inden for bankunionen, revurdere storbanken sine finansielle mål, herunder kapital- og udbyttepolitik.

- Vi forventer at præsentere dem efter offentliggørelsen af resultatet for tredje kvartal 2019, siger topchefen.

Den 30. juni meddelte Casper von Koskull, at pensionen for hans vedkommende står for døren - og banke er i gang med at finde hans afløser.

- Jeg valgt at gå på pension fra Nordea ved udgangen af 2020. Yderligere information om timing offentliggøres, når den er tilgængelig, lyder det fra chefen.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
22:00:01

 
8,97%
 
17:00:01

 
8,06%
 
17:00:01

 
4,22%
 
17:30:01

 
3,78%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder