Nordic Tankers fastholder forventningerne
Nordic Tankers kom ud af årets første ni måneder som forventet, og selskabet fastholder sine forventninger til resten af året. Det oplyser selskabet i en meddelelse torsdag.
For hele året 2010 fastholdes forventningerne om et underskud på 20-25 millioner dollar før reguleringer og skat.
I de tre første kvartaler af 2010 fik Nordic Tankers et resultat før reguleringer og skat på minus 13,7 millioner dollar, og et resultat efter reguleringer men før skat på minus 22,2 millioner dollar. Omsætningen på time charter basis (TCE) udgjorde 50,6 millioner dollar pr. 30. september 2010, oplyser selskabet.