Norge sænker inflationsmål - norske kroner styrkes

Udgivet den 02-03-2018  |  kl. 12:19  |  

Norge sænker inflationsmålet, som landets pengepolitik skal indrettes efter. Fremover er målet en inflation på 2 pct. mod tidligere 2,5 pct., oplyser det norske finansministerium fredag ifølge nyhedsbureauet TDN Finans.

Der er tale om den første justering af inflationsmålet siden 2001, og meldingen har udløst en styrkelse af den norske krone, da et lavt inflationsmål øger sandsynligheden for stramninger af pengepolitikken fremover.

En norsk krone koster ved 12.15-tiden 0,7771 danske kr. mod 0,7689 kr. kort før finansministeriets udmelding og 0,7734 kr. torsdag eftermiddag kl. 17.

Finansministeriet peger på, at det gamle inflationsmål blev indført på et tidspunkt, hvor den norske økonomi stod over for en periode, hvor betydelige olieindtægter skulle indfases. Det var den gang en væsentlig årsag til, at inflationsmålet blev fastsat på et højere niveau end i andre lande.

- Nu er perioden med en indfasning af olieindtægter hovedsageligt lagt bag os. Så der er ikke længere tungtvejende argumenter for at sigte efter en højere inflation end i andre lande.

- Når inflationsmålet nu justeres til 2 pct., har vi samme inflationsmål som de fleste lande, vi sammenligner os med, begrundes beslutningen ifølge TDN Finans.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Norge❯ 

Seneste nyheder

09:23 Aktier/åbning: Novo retter op efter lang nedtur - Bavarian ligger med fremme
09:15 Sydbank: Amerikansk godkendelse af kopi-insulin bør ikke give bekymring hos Novo
09:10 Obligationer/åbning: Renterne stiger ved udsigt til øgede forsvarsudgifter
08:33 Aktier/tendens: Rolig åbning hvis Novo holder skansen - Demant i fokus
08:27 Råvarer: Fokus på mulig fredsaftale holder oliepriserne stabile
07:31 Danske Bank får løftet kursmålet til 227 kr. af Mediobanca
07:23 Asien: Blandede markeder med underliggende usikkerhed
07:14 Obligationer/tendens: Øgede forsvarsudgifter kan sende renten op
07:10 Bavarian går grøn dag i møde efter FDA-godkendelse med bonus mener Nordnet
07:07 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA og modtager voucher- NY
06:38 Valuta: Yen styrkes efter stærke væksttal - australsk og newzealandsk rentemøde venter
06:35 Genmab/Deutsche Bank: Kursmålet sænkes til 2100 kr. fra 2250 kr. - "køb" gentages
06:35 Danske Bank/Morgan Stanley: Kursmålet hæves til 287 kr. fra 265 kr.
06:35 Bavarian får amerikansk godkendelse til chikungunyavaccine i USA
06:34 Britisk storbank skifter hest: Satser på Demant og sænker GN
06:32 Asien: Overvejende positive markeder med underliggende usikkerhed
06:32 USA/T-bond: Renterne fortsatte rutsjeturen efter svage detailsalgstal
06:32 USA/lukning: Intel fik afbrudt perfekt uge - bredt marked bøjede af
06:30 Kalender med link - mandag den 17. februar
17:54 Europa/aktier: Norske Tomra toppede i rødt Europa