Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025

Udgivet den 19-09-2024  |  kl. 10:55  |  

Den norske centralbank, Norges Bank, har torsdag fastholdt sin rente på 4,5 pct. og har i samme ombæring signaleret, at renten vil blive i samme niveau året ud.

I sin rentemeddelelse oplyser Norges Bank, at en svækkelse af den norske krone ligger til grund for fastholdelsen, og samtidig proklameres det, at udsigterne for en rentesænkning i 2024 er spinkle.

- Renten vil sandsynligvis blive fastholdt på 4,5 pct. året ud, siger centralbankchef Ida Wolden Bache ifølge Bloomberg News.

- Vi vurderer, at der er et behov for at fastholde renten i det nuværende niveau i en periode, men at tiden for en lempelse af pengepolitikken nærmer sig, fortsætter hun.

Den norske krone styrkes bredt efter fastholdelsen, hvor én norsk kr. rækker til 0,6395 danske kr. mod 0,6340 kr. før meddelelsen og 0,6337 kr. onsdag klokken 17.

Det er netop den norske krones styrke - eller mangel på samme - der er årsagen til fastholdelsen, forklarer Norges Bank.

- Hvis kronen svækkes yderligere, eller kapacitetsudnyttelsen stiger, kan lønninger og prisinflationen forblive højere i længere tid.

- En højere rente end indregnet på nuværende tidspunkt kan i så fald være nødvendig, advarer centralbanken ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Norge❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg