Norsk finanshus skærer tæt på 25 pct. af SAS-kursmål efter regnskab

Udgivet den 27-02-2020  |  kl. 08:53  |  

Finanshuset DNB har skåret tæt på 25 pct. af kursmålet for SAS-aktien oven på onsdagens regnskab, så det nu er på 7,76 kr.

Det betyder, at DNB har det suverænt laveste kursmål for aktien blandt de analytikere, der ifølge Bloomberg News har dækning af den.

Den gennemsnitlige kursmål blandt de fem analytikere er - inklusive det langsigtede mål hos DNB - på 11,80 kr.

SAS droppede onsdag 10 pct. oven på regnskabet, der egentlig viste et større overskud end ventet blandt analytikerne.

Forventningen til regnskabsåret blev fastholdt, men er dog under forudsætning af, at coronaudbruddet ikke får effekt i Europa.

DNB anbefaler et "hold" af aktien, hvilket også to af de andre analytikere, der dækker aktien, gør, mens de sidste to anbefaler "køb".

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder