North Media: Foreløbigt resultat for 3. kvartal 2024 og justering af forventningerne til 2024.

Udgivet den 05-11-2024  |  kl. 12:36  |  

Selskabsmeddelelse nr. 12-2024
5. november 2024

Baseret på det foreløbige resultat for 3. kvartal 2024 og udviklingen år-til-dato, som var påvirket af eksekvering af strategiske tiltag, primært den accelererede implementering af maskinel pakning i Sverige, øgede lønomkostninger til omdelere af tryksager i Danmark, samt en lidt lavere omsætning i Ofir og Bekey, justerer North Media forventningerne til helåret 2024. Omsætningen ventes nu at blive 1.315-1.340 mio. kr. (tidligere: 1.320-1.365 mio. kr.) med et forventet EBITDA på 140-160 mio. kr. (tidligere: 150-175 mio. kr.). Det primære driftsresultat (EBIT) ventes nu at blive 65-85 mio. kr. (tidligere: 75-100 mio. kr.).

Med North Medias foreløbige tal for 3. kvartal 2024 udgjorde omsætningen 307 mio. kr., en stigning fra 222 mio. kr. i samme periode sidste år. Væksten var drevet af SDR, den tilkøbte distributionsforretning i Sverige, og af BoligPortal. EBITDA faldt til 15 mio. kr. fra 37 mio. kr. i 3. kvartal 2023, drevet af den førnævnte eksekvering af strategiske tiltag, øgede lønudgifter i FK Distribution og lavere omsætning i Ofir og Bekey. Det primære driftsresultat (EBIT) blev -2 mio. kr., mod 30 mio. kr. i 3. kvartal 2023 på grund af udviklingen i EBITDA og nedskrivninger i SDR. Resultaterne for 2024 er inklusive SDR, som blev tilkøbt ved udgangen af 2023.

Forventninger til 2024

  Nuværende forventninger Opdaterede forventninger
Omsætning 1.320 - 1.365 mio. kr. 1.315 - 1.340 mio. kr.
EBITDA 150 - 175 mio. kr. 140 - 160 mio. kr.
Primært driftsresultat (EBIT) 75 - 100 mio. kr. 65 - 85 mio. kr.

Koncernens forventninger 2024 uddybes i delårsrapporten for 3. kvartal 2024, som offentliggøres senere i dag, den 5. november 2024.

Yderligere oplysninger

Lasse Brodt, Koncernchef, mobil 20 24 32 92
Kåre Wigh, Koncernøkonomidirektør, mobil 25 65 21 45

North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger, jobs og digitale adgangsløsninger. North Media har to forretningsområder: Last Mile: FK Distribution og SDR Svensk Direktreklam er blandt henholdsvis Danmarks og Sveriges førende distributører af tilbuds -og ugeaviser. Minetilbud er en førende digital tilbudsplatform. Digital Services: tre virksomheder med potentiale for høj vækst, stigende indtjening og skalering: BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Ofir formidler jobs i Danmarks bredeste jobunivers. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl.


\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel