North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb

Udgivet den 16-05-2024  |  kl. 14:27  |  
Arkiv: Foto

North Media er kommet ud af første kvartal med resultater på linje med selskabets egne prognoser, men skærer i forventningerne blandt andet med adresse til SDR Svensk Direktreklam, der blev overtaget i december.

- I 1. kvartal 2024, hvor resultaterne var som ventet, har vi fokuseret på at integrere SDR Svensk Direktreklam i North Media-koncernen.

- Vi har taget de første skridt til at udnytte potentialet for gensidig udvikling med FK Distribution, herunder overgang til fælles brug af de danske produktionssystemer og planlagt test af maskinel pakning af tryksager til det svenske marked i 2. kvartal 2024, siger Lasse Ingemann Brodt, administrerende direktør i North Media, ifølge regnskabet.

For hele året venter North Media nu en omsætning på 1310-1355 mio. kr. mod tidligere 1310-1375 mio. kr., og en EBITDA-indtjening på 170-200 mio. kr. mod tidligere 170-210 mio. kr.

- Præciseringen skyldes primært øget indsigt i SDR's forretning og tilpasning af fremskrivningsmodeller i SDR, samt en lidt lavere vækst i BoligPortal, skriver North Media.

Målt på de justerede driftsresultat, EBIT, skærer North Media sin prognose til 95-125 mio. kr. fra tidligere 110-150 mio. kr.

Årsagen er her en engangsnedskrivning på it-systemer i SDR på 13,7 mio. kr.

North Medias budforretning, Last Mile, havde i første kvartal en omsætningsfremgang på 45 pct. medregnet den opkøbte svenske del. Eksklusive SDR faldt omsætningen med 3 pct.

I forretningsområdet Digital Services faldt omsætningen 3 pct.

Tabel for North Medias regnskab for første kvartal af 2024:

Mio. kr. Q1 2024 Q1 2023 FY 2023
Nettoomsætning 327,1 240,0 949,1
EBITDA 39,2 50,4 176,9
EBIT 10,4 43,8 149,9
Resultat før skat 164,8 148,8 340,1
Resultat efter skat 129,6 116,3 116,7

North Medias forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved Q1 2024 Før Q1 2024
Omsætning 1310-1355 1310-1375
EBITDA 170-200 170-210
EBIT 95-125 110-150

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA