Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"

Udgivet den 20-09-2024  |  kl. 16:38  |  
Arkiv: Foto

Markedet overreagerer ved at sende aktien i Novo Nordisk ned med over 4 pct. fredag eftermiddag, hvor medicinalselskabet har lagt nye data frem.

Det skriver Børsen på baggrund af en analyse fra Nordea og analytiker Michael Novod.

Det er de tidligere testresultater fra tabletten Monlunabant, der tilsyneladende har skuffet investorerne.

- Vi havde ikke inkluderet Monlunabant i vores model, og med tanke på data fra fase 2a ser vi ingen grund til at begynde at inkludere det. Med det sagt, mener vi også, at et fald på 4 pct. i aktiekursen er en betydelig overreaktion på denne nyhed/data, skriver Michael Novod, medicinalanalytiker hos Nordea, i en analyse ifølge Børsen.

Michael Novod uddyber hertil, at Monlunabant ikke er indregnet i bankens nuværende kursmål, og at det nye studie heller ikke kommer til at ændre ved det.

Resultaterne, der er lagt frem fredag eftermiddag, er fra fase 2a-studiet med vægttabshåbet Monlunabant og har været imødeset. Tallene viser, at der fortsat er mere arbejde med vægttabsmidlet, der blev overtaget i forbindelse med købet af Inversago i august 2023.

Midlet, der er baseret på små molekyler, blev testet i dosisudgaver på 10, 20 og 50 milligram og sammenlignet med snydemedicin, også kendt som placebo.

Aktien blev umiddelbart efter offentliggørelsen sendt ned, og kort før lukningen af det danske marked ligger den med et fald på 5,4 pct. i 849,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel