Novo Nordisk overtager lægemiddelprogram og afslutter partnersamarbejde
Novo Nordisk overtager et forskningsprogram mod blødersygdommen hæmofili A fra det amerikanske biotekselskab 2seventy Bio. Det fremgår af en meddelelse fra 2seventy tidligere på ugen.
Med i aftalen er også rettigheder til genredigeringsteknologi til bestemte formål, oplyser 2seventy. Desuden vil Novo overtage de medarbejdere på 2seventy, som har været tilknyttet hæmofili A-programmet.
Novo og 2seventy indgik i 2019 et forskningssamarbejde, som hæmofili A-programmet udspringer af. Med frasalget af hæmofili A-programmet ophører samarbejdet med Novo, oplyser 2seventy.
Som led i aftalen kan 2seventy potentielt modtage betalinger fra Novo på op til 40 mio. dollar, eller lige under 280 mio. kr.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯