Novo Nordisk vil overveje et aktiesplit ved en kurs på 1000 kr.
Novo Nordisk vil overveje et aktiesplit, når aktiekursen bliver 1000 kr., siger bestyrelsesformand Sten Scheibye til Reuters.
- Ideen om et aktiesplit er os ikke fremmed. Det er nok et spørgsmål om hvornår aktierne rammer 1000 kr., fortæller bestyrelsesformand Sten Scheibye til Reuters i forbindelse med medicinalgigantens generalforsamling.
Yderligere fortalte han Reuters, at den største udfordring for selskabet i de seneste år har været prispres fra sundhedsreformer.
Novo Nordisk-aktien ligger onsdag eftermiddag med et fald på 0,2 pct. til kurs 808,5.