Novo om periodisk mangel på Ozempic i EU: Vil ikke nødvendigvis ramme alle lande

Udgivet den 04-09-2024  |  kl. 11:33  |  

Novo Nordisks problemer med at møde efterspørgslen efter supersællerten Ozempic i EU vil ikke nødvendigvis ramme alle lande. Det oplyser Novo i en mail til Reuters, efter at det tidligere på ugen kom frem, at øget efterspørgsel og kapacitetsproblemer har skabt problemer for Novo med at møde efterspørgslen på de lave doser af diabetes-2-midlet Ozempic i Europa.

Ifølge en opdatering mandag fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA, til sundhedspersonale, er forsyningssituationen for de lavere styrker af Ozempic, 0,25 mg og 0,5 mg, blevet forværret med periodisk mangel på alle styrker, der forventes at række ind i fjerde kvartal 2024.

- Der forventes periodisk mangel i fjerde kvartal, men vi fortsætter med at udvide vores globale produktionskapacitet, som har kørt 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, siger en talsmand fra Novo i et svar via email til Reuters og uddyber:

- Det er ikke sikkert, at alle medlemslande bliver påvirket af manglende leverancer.

I opdateringen, der er sendt ud via EMA anbefaler Novo at begrænse opstarten af nye patienter på Ozempic, indtil forsyningssituationen bedres, hvilket ventes at ske i løbet af september.

STOR SALGSSUCCES

Novos salg af supersællerten Ozempic er steget massivt i de senere år og i en grad, så medicinalkoncernen også i sit seneste halvårsregnskab i august varslede periodiske begrænsninger i leverancerne af midlet.

I første halvår løb Ozempics salgsvækst målt i lokal valuta op i hele 36 pct. til 56,7 mia. kr. Salget i region EMEA voksede dog kun 8 pct. i perioden til 7,7 mia. kr.

Ud over Ozempic arbejder Novo også stadig på at møde efterspørgslen efter vægttabsmidlet Wegovy, der bygger på samme aktive stof.

I USA har Novo derfor stadig lagt begrænsninger på leverancerne af startdosen på Wegovy.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel