Novo/Sydbank: Partneraftale er led i ambition om at brede sig

Udgivet den 17-12-2018  |  kl. 09:40  |  
Arkiv: Foto

Novo Nordisk fortsætter med forfølge sin ambition om at brede forretningen ud over flere sygdomsområder end selve kerneforretningen inden for diabetes og blødersygdomme.

Senest har Novo indgået et samarbejde med hollandske Staten Biotechnology om at udvikle et stof, der kan hindre for høje værdier af fedtstoffer i blodet.

Der er tale om et behandlingsområde, som har tilknytning til kerneforretningen, konstaterer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

- Vi har tidligere set, at Novo har annonceret, at kredsløbssygdomme også har deres bevågenhed, og det er blandt andet derfor, at Novo laver den her indlicensering.

- Samtidig tror jeg, at Novo er komfortabel med den her form for partnerskab frem for en virksomhedsovertagelse, hvor man kommer til at bære hele risikoen, siger Søren Løntoft Hansen.

Som led i aftalen betaler Novo for udviklingen af Staten Biotechnologys lægemiddelkandidat STT-5058 til behandling af hypertriglyceridæmi.

Aftalen giver Novo Nordisk mulighed for senere at købe selskabet og få de globale rettigheder over stoffet, oplyses det.

Staten Biotechnology og selskabets aktionærer kan potentielt få forsknings- og udviklingsmidler samt milepælsbetalinger på op mod 430 mio. euro, eller omkring 3,2 mia. kr., hvis studierne bliver succesrige.

- Jeg vil gå ud fra, at hovedparten af betalingerne er "back-end-loaded" (først vil falder sent i udviklingsforløbet, red.), siger Sydbank-analytikeren.

Han peger på, at hele udviklingsforløbet vil tage flere år og mener derfor heller ikke, at aftalen bør får kurseffekt. Selv ser Novo indkøbet som et led i satsningen inden for hjerte-kar-sygdomme.

- Vores partnerskab med Staten Biotechnology er et vigtigt skridt i vores strategi med hensyn til hjerte-kar-sygdomme. Hypertriglyceridæmi er en alvorlig risikofaktor i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, især ofte hos personer med diabetes og fedme, siger Marcus Schindler, direktør for Global Drug Discovery i Novo Nordisk, i en pressemeddelelse.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,62%
 
17:30:01

 
9,88%
 
17:00:01

 
8,41%
 
17:00:01

 
3,67%
 
17:00:01

 
0,45%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder