Novo/Sydbank: Pfizers pilleflop mod vægttab positivt for Novo og Eli Lilly

Udgivet den 01-12-2023  |  kl. 16:30  |  
Arkiv: Foto

Aktien i Novo Nordisk har reageret positivt på nyheden fra rivalen Pfizer om, at selskabet har droppet udviklingen af vægttabspille, der skal tages to gange dagligt.

Nyheden er da som udgangspunkt også positiv for Novo Nordisk og Eli Lilly, som står meget stærkt positioneret på fedmemarkedet, men det er samtidig et marked, hvor der er rigeligt plads til flere aktører.

Det vurderer senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank.

- Det er skidt nyt for Pfizer, det er der ingen tvivl om, og som udgangspunkt er det jo egentlig en positiv nyhed for Novo Nordisk og Eli Lilly. Når det så er sagt, så tror jeg tror som udgangspunkt, at det her marked bliver så stort, at der er plads til flere aktører.

- Men det er klart, at jo færre der er, jo større markedsandel vil du jo få mulighed for at få, siger Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

Efter nyheden falder Pfizer på børsen i USA fredag med 6,7 pct., mens Novo Nordisk i København har rettet sig efter et fald før meddelelsen fra Pfizer i størrelsesordenen 2 pct.

Eli Lilly har i øvrigt startet fredagens aktiehandel i USA med en stigning på 1,4 pct.

- Det afspejler selvfølgelig, at investorerne ser, at Novo Nordisk og Eli Lilly hovedsageligt får markedet for sig selv. Vi ser nogle ret kraftigt kursudsving, når det handler om fedme, men man kan diskutere, om kursreaktionen skal være så kraftig i forhold til - i hvert fald min forventning om - at den her pille måske trods alt kun ville kunne spille en mindre rolle på markedet, siger Søren Løntoft Hansen.

Pfizers beslutning om at droppe udviklingen af en fedmepille, der tages to gange dagligt, skyldes bivirkninger, som i et fase 2b-studie fik mange deltagere til at stoppe med at tage pillen.

I stedet vil Pfizer arbejde videre med en version af pillen, der skal indtages en enkelt gang om dagen. Mere data fra den front ventes at kunne blive meldt ud i første halvdel af 2024, skriver Pfizer.

Resultaterne fra de videre studier vil vise hvilken rolle, Pfizers måske kan komme til at spille på det gigantiske marked for fedmebehandling.

- Jeg har set en plads til Pfizer, men ikke nogen kæmpe stor plads, men stadigvæk har jeg set en fornuftig forretning for Pfizer med en pille. Men at de nu i stedet skal fokusere på en 1 gang dagligt pille, vil selvfølgelig forsinke deres entre på det her marked.

- Og så er spørgsmålet, hvad data kommer til at vise for den pille, både i forhold til effekt, men så sandelig også på bivirkningsprofilen - om det overhovedet kommer til at se dagens lys, siger Søren Løntoft Hansen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Better Collective venter tocifret salgs- og indtjeningsvækst i 2024
17:47 Europa/lukning: NKT og fransk rival lyste op i rødt marked
17:35 Brødrene A&O Johansen venter tilbagegang i 2024 fra opbremsning i markedet
17:07 Aktier/lukning: NKT i rekord efter stor stigning mens Bavarian, Zealand og Novo tog bunden
17:03 Obligationer/lukning: Renten steg let frem mod amerikansk rentereferat
16:46 Feds Barkin: Seneste inflationstal afspejler fortsat højt prispres
16:04 Columbus dropper anke efter betaling fra svensk selskab
15:58 Columbus dropper anke tilbage efter betaling fra svensk selskab
15:39 USA/åbning: Indeks går i rødt mens markedet venter på "klodens vigtigste aktie"
15:25 Kreditbanken lander historisk stort overskud
15:19 Valuta: Dollar i status quo frem mod rentereferat fra USA
15:14 Novo Nordisks bestyrelse foreslår samme holdopstilling i 2024
15:10 Møns Bank tæt på fordoblede bundlinjen i 2023 - fordobler udbyttet og bekræfter prognose
14:33 USA/tendens: Endnu en rød dag lurer mens markedet venter på "klodens vigtigste aktie"
13:14 Bavarian-finansdirektør afviser aktietilbagekøb i nær fremtid - skylder penge for opkøb
12:24 Europa/aktier: NKT og fransk rival lyser op i afdæmpet marked
12:11 Aktiefestens fremtid kan afhænge af aftenens regnskab fra Nvidia
11:52 Bavarian-direktør kalder aktiereaktion ufortjent: Nogle investorer vil noget andet end os
11:37 Obligationer/middag: Små udsving op til referatet af det seneste rentemøde i USA
11:31 Verdens største murstensproducent presses af svage aktivitetsudsigter