Novo/Sydbank: Victoza-skuffelse får næppe betydning for kursen

Udgivet den 25-08-2015  |  kl. 07:44  |  
Novo Nordisk

Det er skuffende, men får næppe større kursmæssig betydning for Novo Nordisk, at selskabet har besluttet at droppe at søge om en indikationsudvidelse for sin storsælgende diabetesmedicin, Victoza, til brug i type 1-diabetikere.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

- Jeg har ikke lagt så meget ind i mine modeller. Det drejer sig vel om nogle hundrede mio. kr. i topsalgspotentiale i forhold til den her indikationsudvidelse, og det hænger sammen med, at langt den overvejende del af diabetespopulationen er type 2-diabetikere, mens kun en lille andel er type 1-diabetikere, siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Ifølge diabetesorganisationen International Diabetes Federations diabetesatlas udgør type 2 diabetes omkring 85-95 pct. af alle diabetestilfælde i højindkomstlande, og muligvis endnu mere i lavindkomstlande. Som tommelfingerregel er det omkring hver tiende diabetiker, der har type 1.

Novo havde håbet, at Victoza i tillæg til insulin til type 1-diabetikere kunne have reduceret antallet af tilfælde med hypoglykæmi, hvor blodsukkeret falder for kraftigt. Men resultaterne fra det andet og sidste fase 3a-studie med Victoza givet i tillæg til insulin bakkede ikke tilstrækkeligt op om tesen. Godt nok blev det primære mål for blodsukkerkontrol opfyldt, men desværre uden en klar fordel i forhold til hypoglykæmi, som man har set indenfor type 2-diabetes.

- Vi er skuffede, fordi vi troede på dets potentiale til at give mennesker med type 1-diabetes en ny behandlingsmulighed, og vi vil fortsætte med at investere i nye behandlingsmuligheder til denne gruppe mennesker, siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, i fondsbørsmeddelelsen.

Novo-aktien faldt 5,2 pct. mandag til 349,70 kr. og fulgte dermed i store træk markedet.

8,DK0010225127,DK0060133841,DK0010224666,DK0010015072,DK0060083996,DK0010158500,DK0010027671,DK0060135549,DK0010243450,DK0010219153,DK0010128008,DK0010231877,DK0010271584,BSP951331318,DK0010022367,DK0015216675,DK0010017607,DK0010247014,DK0010283597,DK0010025113,FO000A0DN9X4,DK0015998017,DK0060050201,DK0010231018,DK0010247956,DK0010212570,DK0060257814,DK0060299063,DK0060497295,DK0060522746,DK0060542181

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told