Novozymes Q1: Fastholder suspenderede forventninger til 2020

Udgivet den 29-04-2020  |  kl. 08:01  |  

Novozymes holder fast i at have suspenderet forventningerne til 2020 i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for første kvartal onsdag morgen.

Enzymselskabet suspenderede målene for i år allerede den 7. april.

- Bioenergi påvirkes negativt af anvisningerne om at holde afstand, da efterspørgslen efter benzin og ethanol falder i USA; øvrige større forretningsområder forventes stort set ikke at blive berørt, men de vil opleve øget volatilitet, skrev Novozymes i den forbindelse.

Novozymes ventede tidligere en organisk salgsvækst på 1-5 pct., en overskudsgrad på cirka 27 pct., et afkast af investeret kapital inklusive goodwill på 20-21 pct., og frie pengestrømme før opkøb på 2,5-2,9 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang